En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag

MAANEN. 43 den øvre Rand af Solskiven over Horisonten, i et Nu opfanger de høie Bjærgtoppe dens Straaler — og en ny Dag begynder. En Dag, ganske som den foregaaende og som alle de efterfølgende. Paa Maanen kjender man ikke Aarstidernes Veksel, Dag og Nat er tillige Sommer og Vinter. Det ene Døgn gaar som det andet; kun Lys og Mørke, Hede og Kulde bringer Afveksling i Ensformigheden.--------- Det er Maanen, en Klode, paa hvilken Stilhed, Ro og Uforanderlighed hersker. Dig- terne har besunget den, sværmende Hjærter har set op til den som deres Ven og Fortrolige — men ved nærmere Betragtning viser den sig, som om den var en livløs Afstøbning af Svovl eller Gibs. Maanen er død, og var den nogensinde Bolig for en Slægt som vor, da er ogsaa denne Slægt død. En Ruin af, hvad den engang har været, en Samling udkastede Slakker, en udbrændt Vulkan, der stum og stille som Graven holder Øinene stift heftede paa sin Herre, den store Jord — det er Maa- nen, saa nær ved os, og dog saa forskjellig fra alt, hvad vi kjender.