Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

 17 dets Deeltagelse i enhver udenfor det opstaaet Bevægelse til Handelssamqvemmets Fremme og Lettelse vilde blive modtaget med største Velvillie og forøge dets Indfly- delse iblandt disse Stater, saaledes vilde ogsaa en fuld- stændig Negtelse fra dets Side af at indlade sig paa den, synes at staae i Strid med dets sædvanlige Adfærd under saadanne Forhold. Hvad Conferencen anbefalede, kan i Korthed siges at være: I. Vedtagelsen af Guld alene som Grundlag for Møntfoden ; II. Vedtagelsen af 9/io som Forholdet af flint Guld i Mønterne; III. At alle Guldmønter, som herefter maatte blive prægede i noget af de Lande, som havde tiltraadt Over- eenskomsten, skulde være enten af en Værdi af 5 Francs eller Multipla af denne Sum; IV. At der i de Lande, som maatte foretrække det, skulde præges en Guldmønt af en Værdi af 25 Francs, hvilken skulde antages som en international Mønt. I andre Lande er der blevet gjort Skridt for at fremme en almindelig international Møntfod. I Begyndelsen af forrige Aar, før Conferencen i Paris traadte sammen, blev der baade i de pavelige Stater og i Kongeriget Grækenland vedtaget Love i den Hensigt at gjøre disse to Landes Mønt eens med den ved Overeenskomsten fra 1865 vedtagne, og den 31te Juli 1867, strax efter Slutningen af Conferencen i Paris, undertegnedes der en foreløbig Tractat mellem Frankrig 2