Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

22 soner, der reise enten for deres Forretningers eller for deres Fornøielses Skyld og komme gjennem forskjellige Lande, er det blevet sagt, at den er altfor iøjnefaldende, til at den behøver at udvikles nærmere. Det er blevet fremhævet for os, at den Omstæn- dighed, at vor Sovereign er en lille Brøkdeel mere værd end 25 Francs, stundom udsætter Folk for Tab, da den ofte for Beqvemineligheds Skyld ikke tages for mere end 25 Francs. Ifølge den mellem den Engelske og den Franske Re- gering trufne Overeenskomst om Betalingen af Pengean- viisninger i London og Paris under den sidste Udstil- ling blev Pundet sat til 25 Francs, skjøndt det i Vir- keligheden har en Værdi af 25 Francs 20 Centimer. Den samme Forskjel forekommer ved nogle af Ud- gifterne paa Jernveiene og Dampbaadene mellem Eng- land og Frankrig. Vanskeligheden ved at træffe Overenskomster om Toldtariffer med forskjellige Lande forøges væsentligt ved Forskelligheden i Mønt, Maal og Vægt. Ingen vil negte, at den fælles Møntfod har været til stor Fordeel for England og Skotland eller England og Ir- land, skjøndt Møntens Eensartethed først indførtes 1826 for de to sidstnævnte Landes Vedkommende. Vistnok ere Grundene til Indførelse af Eensartethed stærkere og Let- heden ved at tilveiebringe den større, naar Landene staae under samme Regjering; men sees der hen til at fremme Handelsomsætningerne og Samqvemmet mellem to Na- bolande, er der i Virkeligheden ingen Forskjel i Reglens