Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

26 Af hvad Conferencen i Paris anbefalede er her an- vendeligt : I. Vedtagelsen af Guld alene som Grundlag. II. Forholdet af 9/io flint Guld i Mønterne. Vi nære ingen Tvivl om Nødvendigheden af at ved- tage en enkelt Metalfod. I tidligere Tider var Sølv den almindelige Værdi- maaler i de Europæiske Stater, men da Guld kom mere almindeligt i Brug, indførtes Guldmønter i større Mængde, og da den Værdi, for hvilken de skulde gaae og gjælde mellem Mand og Mand, fastsattes af hvert enkelt Lands Regjering, blev der Tid efter anden, sandsynligviis uden at man gjorde sig nogen Forestilling om de Følger, dette vilde faae, i Almindelighed indført en dobbelt Værdiinaaler. En saadan er endnu lovgyldig i Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Rusland, Spanien, Schweiz og de Forenede Stater. I England ophørte den dobbelte Metalfod i Virkelig- heden 1717 og ved Lov 1816, og i England saavel som i Portugal, Tyrkiet og Brasilien er en enkelt Metalfod i Guld den gjældende. I Holland, Tydskland og de nordlige Stater i Eu- ropa er der en enkelt Metalfod i Sølv. Det er uomtvisteligt, at det første Krav til en Norm, hvorefter Værdi, Vægt eller Størrelse skal maales, er det, at den er saa uforanderlig, som Gjenstandens Natur tilsteder det, og vi ere afgjort af den Formening, at den dobbelte Værdimaaler er hyppigere Omskiftelser under- kastet end den enkelte.