Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

37 bringe omtrent 20 Millioner Sovereigns om Aaret, og vi troe, at naar der i Tide blev truffet Foranstaltninger i Forventning om Forandringen, og der maaskee udsted- tes særlige Banknoter til at repræsentere Guldmønterne i Overgangstiden, vilde Forandringen kunne uden Ulempe iværksættes i ikke over fire Aar. En alvorligere Følge af denne Foranstaltning vilde Nedsættelsen af Pundets Værdi imidlertid være. Det vilde ikke være nogen let Sag at afvige fra det gamle, velbekjendte Grandlag, hvorpaa det engelske Penge- væsen saa længe har hvilet. En saadan Forandring vilde gribe ind i alle baade ældre og tilkommende Pengeomsætninger. Alle de Omsætninger, der foregik efter den Tid, da Forandringen indtraadte, vilde blive udtrykte i de nye Penge, og skjøndt der i Førstningen maaskee vilde opstaae nogen Forvirring, vilde den sandsynligviis dog snart blive overvunden. Alle Handeler vilde fra den Tid af blive sluttede og alle Régnskaber opgjorte i de nye Penge. Hvad atter de ikke forfaldne og førend Forandringen stiftede Forpligtelser angaaer, vilde det være nødven- digt at fastsætte ved Lov, at Gjæld og Forpligtelser, der vare udtrykte med de gamle Pengebenævnelser, kun kunde afgjøres med en Sum i de nye Penge, som sva- rede til de indgaaede Forpligtelser. Den fornødne Bestemmelse kunde (naar den nær- meste Værdi tages i runde Tal) udtrykkes ved at sige, at en Forpligtelse til at betale et Pand i de nuværende Penge kun kunde indfries ved at betale et Pund og to