Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

50 / Coursberegningerne vilde blive simplere. Den fælles Mønt vilde tillige findes hensigtsvarende af dem, der ønske at gjøre Pengeforsendelser ved at afsende netop saa megen Mønt, at de derved kunde be- tale deres Gjæld i Udlandet, ligesom den ogsaa vilde findes hensigtsvarende af dem, der reise gjennem for- skjellige Lande. Af flere Medlemmer af Conferencen i Paris saavel som af nogle af de Vidner, vi liave afhørt, er en Mønt af en Værdi af 10 Francs bleven foreslaaet som en in- ternational Eenhed, hvorom forskjellige Stater lettest vilde enes som det beqveinmeste Grundlag for en international Møntfod, og dette Forslag har ogsaa vundet Bifald hos Talsmændene for et almindeligt Decimalpengesystem, som et bedre Grundlag end enten 5- eller 25-Francstykket. I d’IIrr. Grahams og Wilsons Beretning foreslaaes, at der her i Landet skulde præges en Guldmønt til en Værdi af 10 Francs, eller s/4 Penny mindre Værdi end 8 Sh., hvilken Mønt skulde gjælde 8 Sli. og være lovligt Be- talingsmiddel for Summer indtil 4 Pund og tilsidst ved- tages som Regningseenhed og nyt Pund her i Landet. En saadan Mønt kunde meget godt gaae ind i et fuldkomment nyt Pengesystem, men vi troe ikke, at der vilde opstaae nogen Fordeel af at indføre en saadan Mønt som Skillemønt. Der vilde være den Ulempe for- bunden med den, at den næsten vilde være af samme Størrelse og Værdi som en halv Sovereign, saa længe denne Mønt vedblev at være i Omlob; og medmindre vor Møntfod bliver fuldstændigt forandret, er den halve Sovereign en Mønt, som ikke ret vel kan undværes.