Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

52 kræves en yderligere Forandring, som det i mange Hen- seender vilde falde endnu vanskeligere at gjennemføre. Foranstaltningen er i Grunden kun en Deel af et Hele, og skjøndt den af nogle Vidner er bleven for- svaret som i og for sig god og førende til yderligere Eensartethed, ville de Formaal, som attraaes af de Vidner, der staae i Forbindelse med Handelen og de videnskabelige Selskaber her i Landet, kun kunne fuld- stændigt opnaaes ved ubetinget Eensartethed i de for- skjellige Landes Pengesystemer. Flere Vidner, som vare af denne Anskuelse, forka- stede enhver Forandring, medmindre der indførtes fuld- stændig Eensartethed saavel i Regningsmøut som i Circu- lationsmønt, og det er en alvorlig Indvending, at ved et saadant Skridt vilde man paadrage sig alle de Ulemper, der indrømmes at være forbundne med Forandringen af Pundets Værdi, hvorimod de Fordele, hvorved hine Ulem- per formeentligen vilde blive opveiede, ikke vilde opnaaes. Efter modent at have overveiet alle disse Omstæn- digheder, raade vi ikke til. at England vedtager en Guldmønt af en Værdi af 25 Francs, som skulde af- løse Sovereignen. Vi have anseet det for vor Pligt at anføre de Grunde, hvorfor den Engelske Sovereign og det Engelske Pund af Hensyn til Verdenshandelens almindelige Tarv kunne danne et bestemt Grundlag for en international Møntfod. Overveielsen af et saadant Spørgsniaal fører imid- lertid til et af langt vigtigere Beskaffenhed, det om fuldstændig Eensartethed i de vigtigste Ilandelslandes Pengesy stem er.