Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

54 reise beroer Graden af den Ulempe, hvert enkelt Land vil komme til at lide. I hvilket Omfang et Land maatte være villigt til at underkaste sig Ulemper, for at der kan tilveiebringes et fælles, internationalt Pengesystem, kan kun erfares ved Forhandlinger med hvert enkelt Lands Regjering. Det er klart, at førend nogen Overeenskomst kan sluttes, maae meget vanskelige og forviklede Spørgsmaal afgjøres og gjensidige Indrømmelser finde Sted, ligesom det ogsaa vil være en vigtig Gjenstand for Overveielse, hvorvidt en Overeenskomst kan lettes ved at lade de nød- vendige Forandringer ramme ethvert Land saaledes, som det kan forenes med Opnaaelsen af det fælles Øiemed. Mange Medlemmer af Conferencen i Paris synes at have imødeseet, at en almindelig international Confe- rence vilde træde sammen i dette Øiemed, og vi ere tilbøielige til at troe, at alle de forskjellige Spørgsmaal bedst vilde kunne blive drøftede, de forskjellige Landes Tarv overveiet og deres modsatte Anskuelser forenede ved befuldmægtigede Afsendinge fra ethvert Land, der traadte sammen i en saadan Conference. Den 25de Juli 1868. Halifax. J. Wilson Patten. Thomas Baring. Thomson Hankey. C. P. Villiers. Stephen Cave. W. Longfield. John Lubbock. L. N. de Rothschild. J. B. Smith. John G. Hubbard. Thos. N. Hunt. G. B. Airy. Thos. Graham. C. Rivers Wilson, Secretair.