Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

vilde det saa kunne siges, at en saadan Sending ikke vilde være en fuldstændig Opfyldelse af dens Forpligtelse? Vilde Mønten i Bytte for denne Guldbarre give en Sum af 1,008 Pd. St. 6 Sh. 8 Pence i de nye Penge ? Det vilde den naturligviis ikke. Mønten vilde da ikke længer præge for Intet og derfor ligesom tidligere give 1,000 Guldstykkei’ for Barren, men de vilde hvert især kun indeholde 112 Grains Guld, idet Mønten beholdt et Grain for Prægningen. Men da hvert Guldstykke vilde have den samme gangbare Værdi som den æl- dre, hvoraf der ikke var krævet Slagskat, vilde den fremmede liegjering indfrie sin Forpligtelse ligesaa hæ- derligt som føl’ ved at betale 1,000 Guldstykker af samme Priis og gangbare Værdi som de 1,000 Guld- stykker i de gamle Penge. Skulde det i Betænkningen Anbefalede imidlertid blive gjennemført og enhver Skyldner blive nødt tii at betale 2 Pence pr. Pund som Tillæg til ethvert Pund, han skyldte bort paa den Tid, den paatænkte Forandring i vort Pengesystein foregik, vilde en saadan Forandring være det Samme som en lovhjemlet Tilladelse for enhver Cre- ditor tii at plyndre sin Skyldner for 2 Pence pr. Pund. Medens jeg derfor oprigtigt tiltræder den af mine Colleger opstillede Grundsætning, at der bør gives Vederlag, naar det kan godtgjøres, at der vil opstaae Tab af Forandringen, er jeg paa den anden Side enig med nogle af Vidnerne i, at Nødvendigheden af et- hvertsomhelst Vederlag vilde falde bort, dersom For- slaget om at paalægge en Slagskat af 1% af den paa- tænkte nye Guldmønt kunde blive gjennemført.