Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

Forfatter: M. Levy

År: 1868

Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 332

Eksemplarer: 93

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
66 hundrede efter fælles Overeenskomst vedtoges af Af- sendinge fra et vist Tal Europæiske Stater og bi- faldtes af et umaadeligt Fleertal af oplyste Mænd fra alle Verdensdele, tiltrædes nu efterhaanden af Lovgi- verne i de fleste Stater, saa at man kan forudsee det Tidspunkt, da alle Folkeslag, der befinde sig indenfor Civilisationens Omraade, ville have antaget det og endog det gamle Asien være gaaet ud af sin hundred- aarige Ubevægelighed og have tilegnet sig det; for ikke længe siden udviklede »Journal des Debats,« at Ost- indien bereder sig dertil. Men der er blevet gjort en Undtagelse med Mønteenheden, som det med Rette eller Urette antages vanskeligere at forandre. Spanien har indført det metriske System, men beholdt sin Piaster ; ogsaa Holland har indført det metriske System, men beholdt sin Gylden, og det Samme er Tilfældet med en stor Mængde andre Stater. Under disse Omstændigheder gjorde den Franske Re- gjering 1865 et første Skridt, man ikke kan Andet end bifalde, til Fordeel for en eensformig Mønteenhed, og dens Bestræbelser førte til Afslutningen af Overeenskomsten af 23de December 1865, hvorved de fire Stater Frank- rig, Italien, Belgien og Schweiz forenede sig i dette Øiemed. Pavestaten siges at ville slutte sig til denne Gruppe, Græ- kenlands og Østerrigs Tiltrædelse bebudes, og Bestræ- belserne fortsættes i det Øiemed at forene alle andre Europæiske Stater og først og fremmest det største Handelssamfund af dem alle, England, saavel som den største Fristat i den nye Verden under dette Banner. Er der Grund til at haabe, at disse Underhandling