Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

klodens Fladerum og ere fordeelte i alle Himmelegne, hvor de, værnede af de frisindede Samfundsindretninger, vi have givet dem, trives, voxe og befolkes med mage- løs Hurtighed. — De have været saa høflige ikke at sammenligne denne Udvikling med Algiers. — De regne derhos, have de tilføiet, ligesom vi, i Pund Sterling, Pundet bliver mere og mere Pengeeenheden paa Han- delens Hovedpladser i Ostindien, dette uhyre Rige, der har en Folkemængde af 150 Millioner Indbyggere. 1 China er det i Brug ’ Shanghai og Canton, hvorfra det meget let kan udbrede sig 13 det Indre af dette Rige. Det staaer derfor langt over det fi’ØIlHidige 25- Francstykke, I foreslaae o. s. v. Saaledes staaer Sagen. De Franske Underhand- lere havde beredet sig et Nederlag i England ved det uheldige Standpunkt, de havde valgt, og have derfor ikke Føie til at undres over, at de tabte. De vilde have indtaget en uangribelig Stilling, hvis de havde fore- slaaet en med det metriske System overensstemmende Mønt; men det have de ikke gjort og maae nu bøde derfor. I liiint Tilfælde kunde det gjerne være skeet, at man havde henviist dem til det Tidspunkt, da man i England ved en Tvangslov i dets Heelhed havde indført det metriske System, som Loven at 1864 kun har erkjendt som frivilligt, det vil sige som nominelt; men det vilde have været umuligt, at man kunde have givet dem det Svar, de nu have havt den Ubehagelighed at faae, at den Eng- land af dem til Antagelse foreslaaede Guldmønt fatte- des Berettigelse, i ingen Henseende stod over Sovereig- nen, og at man ikke vilde gaae ind paa den.