Energi Og Arbejde
Paa Grundlaget Af Et I Konstruktørforeningen Afholdt Foredrag

39 Altsaa: Det foregaaende er et Exempel paa, at den Energi, et Legeme besidder, kan aldrig for- svinde; den kan skifte Form, gaa fra Bevægelses- energi til Stillingsenergi, Varme, Elektricitet og til- bage igen, men Summen af de Energimængder, der findes i Naturen, maa være konstant. Denne Lov kaldes Loven om Energiens Uforgængelighed. Anm. I Fjederen vil der dog i Virkeligheden findes en mindre Energi end den af Muskelkräften udviklede, thi under Bevægelsen findes adskillige Arbejdsforbrugers, saasom Luftmodstand og Varme- udviklingen i Luftlagene, men disse er© ikke med- tagne for at gøre Fremstillingen simplere. Opg. 14. Et Legeme vejer 8 'S" og har en Be- gyndelseshastighed paa 10' pr. Sekund i horizontal Retning; find den Hastighed, det opnaar ved at blive bevæget en Vejlængde paa 40' henad en hori- zontal Bane under Paavirkning af en Kraft paa 7 ® i samme Retning som Begyndelseshastigheden, naar Banens Modstand mod Bevægelsen er 2 få. Svar. 41,23' pr. Sekund. Opg. 15. Et Jærnbanetog har, i det Øjeblik Dampen afspærres, en Hastighed paa 40' pr. Sekund; Modstanden er af Togets Vægt; hvor lang Vej gennemløber Toget før det standser, og hvor lang Tid bruger det til denne Bevægelse? Svar. 5000' og 250 Sekunder. Opg. 16. En Sten, der vejer 12 falder i frit Fald fra Hvile; efter 5 Sekunders Forløb er den 25' over Jordoverfladen; hvor stor er dens Be-