Regler for Dampkjedlers Fyring og Pasning

17 Kjedelsten og Urenhed afsætter sig i Reglen mest der, hvor Varmen er størst, hvorfor Pladerne omkring Fyret og Ildkanalerne nøje undersøges og renses. Paa disse Steder er Kjedelstenen ogsaa farligst, da den, naar den bliver for tyk, hindrer Vandet fra at komme i Be- røring med Pladen, som da let kommer i Glød og taber sin nødvendige Styrke. Ildsted, Ildkaualer og Askefald renses samtidig for Sod og Aske. Undersøgelse af Kjedlens Tilstand. Ved indvendig Rengjøring undersøges nøje, om der ikke findes stærkere Fortæringer ved Pladernes Sammenstød og Kitpakningerne omkring Rensehuller og Rørflancher, hvilke Steder fortrinsvis ere udsatte for at fortæres. Ligeledes efterses, om alle Afstivningerne ere paa- lidelige. Er der Mangler, maa de snarest mulig afhjælpes. Kjedlens Ydre maa beskyttes mod Fugtig- hed, og det maa nøje paases, at der ved indmurede Kjedler ikke findes Fugtighed i Murværket, hvor det er i Berøring med Kjedelpladerne, da der deraf fremkommer stærke Fortæringer. Før Mandehul og Rensehuller tilskrues, overbeviser man sig om, at der ikke er glemt noget i Kjedlen. Delvis Udblæsning. Delvis Udblæsning udføres ved, at man aabner Aftapningslianen, medens der er Tryk i Kjedlen og lader en mindre Del af Vandet strømme ud, hvor saa den bundfældte Urenhed vil følge med. Det bedste Resultat opnaas, naar Vandet i Kjedlen først har været en Time eller to i Hvile, da Smudset saa har kunnet synke og samle sig paa Bunden. Er Kjedlen forsynet med saa kaldet Skumhane, kan den anvendes i Stedet for Aftapningshanen ved delsvis Udblæsning. Ved saltholdigt Fødevand anvendes Skum- hanen med stor Fordel. Ved Kjedler i Fabrikker, som ikke gaa om Natten, 2