Festskrift dansk Skotøjsarbejder Forbund
1885-1910
År: 1910
Forlag: K. K. Bierrings Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 39
UDK: 331.88(489)Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Det vigtigste Spørgsmaal paa Kongressen var Spørgsmaalet om
planmæssig Understøttelse mellem de 3 Lande under Strejker og
Lockouts, og det var selvfølgelig dette, der vakte den længste og
livligste Diskussion. Ved Diskussionens Afslutning vedtoges en-
stemmig en Resolution, der siger: at saa snart der udbryder
Strejke eller Lockout i det ene af Landene skal Hovedbestyrelserne
i de 2 andre Lande udskrive faste Bidrag blandt deres Medlem-
mer, saa snart der rettes Anmodning herom fra det paagældende
Land. Dog gælder denne Bestemmelse ikke for et Land, hvor
der samtidig føres en saa omfattende Kamp, at den paakræver
alle organiserede Arbejderes fulde Støtte. Blandt andre af Kon-
gressens Beslutninger kan nævnes: Regelmæssig Udveksling af
Fagblade og Indførelse af ensartede Medlemsbøger med Uge-
kontingent.
De øvrige Sager der diskuteredes paa Kongressen gav sig
ikke Udtryk i nogen Beslutning, der har faaet varig Betydning.
Umiddelbart efter denne Kongres Afslutning afholdtes vort
Forbunds 6. Kongres samme Sted fra den 24.-26. August. Denne
Kongres talte 37 Deltagere, og 29 Afdelinger var repræsenterede.
Den vigtigste Beslutning, der toges paa denne Kongres var Op-
rettelsen af Arbejdsløshedskassen. Den havde dog en meget be-
skeden Start, idet den lokale Understøttelse kun kunde opnaas
af Familieforsøgere, og kun i 30 Dage å 1 Kr. pr. Dag. Samti-
dig forbedredes dog Rejseunderstøttelsen til 25 Øre pr. Mil for
indtil 120 Mil. Desuden vedtoges det i Overensstemmelse med
den skandinaviske Kongres Beslutning at indføre Ugekontingent
og at anskaffe nye Medlemsbøger, hvor saavel den hidtilværende
Medlemsbog som Rejsebogen var et samlet Hele. Endvidere ved-
toges det at udvide Hovedbestyrelsen, saa den kom til at bestaa
af 12 Medlemmer, nemlig 7 Medlemmer fra Københavns Afdeling
som Kongressen skulde vælge og som skulde danne et Forret-
ningsudvalg og 5 Medlemmer som umiddelbart efter Kongressens
Afholdelse skulde vælges af 5 Provinsbyer, som Kongressen skulde
udpege. Hovedbestyrelsen kom paa denne Maade til at bestaa
af følgende: C. F. Madsen, Forretningsfører J. Lindberg, Lauge,
Hansen, Charles Koch, Laurits Jørgensen, Knud Olsen og P.
Sottung alle af København samt Rasmussen Hillerød, P. Chri-