Festskrift dansk Skotøjsarbejder Forbund
1885-1910

17 stensen Slagelse, Harald Andersen Odense, Larsen Fredericia og Toft Aarhus. — Den 3. og 4. Januar 1898 afholdtes et Delegeret- møde paa Enghavevej for samtlige danske Fagorganisationer, hvor Oprettelsen af det samvirkende Fagforbund vedtoges, og umiddel- bart herefter indmeldte vort Forbund sig i Langsorganisationen efter at det først med stort Flertal var vedtaget ved en Urafstemning. Hermed er Grundlaget lagt for en ny og mere centraliseret Form for Arbejdernes fremtidige Kampe. (Dansk Mester- og Ar- bejdsgiverforening var allerede stiftet 1896.) Men endnu i et Par Aar fortsætter vort Forbund med smaa Kampe mod Mestrene omkring i Afdelingerne. I Ribe foretog i 189/ Mestrene en Lock- out mod Arbejderne fordi de stillede Fordringer om højere Løn. Kampen varede i 3 Uger og endte med Sejr for os. I 1898 maatte Forbundet optage Kampen i Hillerød, Middelfart, Nykøbing F., Holsterbro og Nykøbing M. Med Undtagelse af Strejken i Holsterbro var alle disse Konflikter kun af kort Varighed og man opnaaede ret gode Resultater. I 1899 havde vi foruden Strejken i København tillige Strejke i Ringsted og Svendborg. Strejken i Ringsted varede 3 Uger, i Svendborg 8 Uger. Begge Steder opnaaedes betydelige Fordele. Den 1. April nedlagde ca. 800 Haandarbejdere Arbejdet i København uden nogen Foihandling med Lauget om de af Forbundet stillede Krav. Grunden hertil var særlig det gamle Stridspunkt: „Indfø- relse af Værksteder“. Mestrene nægtede bestemt at forhandle om dette Krav, og fra vor Side fastholdtes det med lige saa stor Principfasthed. Kampen varede 14 Uger og endte med en Løn- forhøjelse paa ca. 25%, men paa det vigtigste Punkt lykkedes det os ikke at sejre. Kravet om Indførelse af Værksteder maatte atter opgives Den væsenligste Grund til det daarlige Resultat i denne Retning, maa dog sikkert søges i, at Halvdelen af den Tid Strejken varede maatte den føres samtidig med den store Lock- out. Heraf fulgte, at det Krigshumør, der denne Sommer herskede overalt i Arbejdsgiver- og Kapitalistkredse, animerede vore Arbejds- købere til at fastholde deres Nægtelse af enhver Forhandling, saa længe vi ikke havde opgivet Værkstedskravet. Tilsidst formaaede de endog Foreningen af københavnske Skotøjsfabrikanter til at vedtage, at saa fremt Forbundet ikke frafaldt Kravet om Indførelse