Festskrift dansk Skotøjsarbejder Forbund
1885-1910
År: 1910
Forlag: K. K. Bierrings Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 39
UDK: 331.88(489)Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
paa Akkordpriskuranten saa lidt som paa nogen Indskrænkning
af Arbejdstiden. Skønt Udvalget fra vor Side som nævnt ikke
kunde tiltræde dette Tilbud, vedtoges det dog ogsaa efter Ønske
fra Mestrenes Side at udsende det foreliggende Tilbud til Uraf-
stemning, men ikke at anbefale det til Vedtagelse. Resultatet af
denne Afstemning blev, at Tilbudet forkastedes med ret stor Ma-
joritet, hvorefter der i Marts Maaned paany paabegyndtes For-
handlinger med Mestrene, denne Gang samledes Udvalgene til
Møde i København. Her førtes atter en længere Forhandling, som
endte med, at Mestrene til Slut gik med til at den hidtilgældende
Timeløn forandredes til en Ugeløn paa mindst 21 Kr og en Del
mindre Forhøjelser paa Reparationer; Arbejdstidens Forkortelse i
Vinterhalvaaret med */2 Time daglig, samt endelig, at den Forskel
paa 10 %, der var i de 2 Lønsatser, nedsattes til 5°/o, saaledes
at der i alle de Byer, hvor der betaltes efter den laveste Klasse,
skete en Forhøjelse af alt Arbejde med 5 %. Dette Forslag, som
var det yderste, der ad fredelig Vej kunde fravristes Mestrene,
blev derefter forelagt til en Urafstemning blandt Kollegerne i Pro-
vinserne, ved hvilken Forslaget ogsaa blev vedtaget med et ret
stort Flertal, sikkert i fuld Forstaaelse af Betydningen af ikke
at komme ud i en Konflikt samtidig med de københavnske Haand-
arbejdere, hvad der paa det daværende Tidspunkt allerede kunde
forudses, idet Priskuranten var opsagt til Ophør den 1. April
1907, uden at det indtil dette Tidspunkt var lykkedes at faa no-
gen Forhandling i Gang om en ny Overenskomst.
Den væsenligste Aarsag hertil maa sikkert søges i, at den
senere saa berygtede Skruebrækkerforening, som kaldte sig „Haand-
skomagernes Fagforening“, væsentligst bestaaende af en sammen-
løben Flok Individer, der ved forskellige Lejligheder var slettet
for Restance i den københavnske Afdeling, nu naar de saa, at de
under en eventuel Konflikt vilde komme i Knibe, ad Køkkentrap-
pen var løbet til Arbejdsgiverne for at søge Ly. Det er en Selv-
følge, at deres Judasgerning blev modtaget med Glæde af deres
Udbyttere, Arbejdsgiverne. Denne Forenings Start er saa udfør-
ligt omtalt og behandlet i vore Fagblade, saa vi ikke nærmere
behøver at komme ind herpaa ved denne Lejlighed. Allerede i
1905 var der af de københavnske Haand-Arbejdere begyndt med