Festskrift dansk Skotøjsarbejder Forbund
1885-1910

32 en kommende Lønbevægelse for Øje at afholde offentlige Møder for Kolleger for at agitere for Tilslutning til Organisationen, og for nu at have en Undskyldning paa rede Haand søgte disse Folk at rotte sig sammen mod deres organiserede Kolleger ved at faa dannet denne mislykkede Organisation, som de ved given Lejlighed kunde benytte til at falde deres Kolleger i Ryggen og til at løbe Mestrenes Ærinder. Men de fik den imidlertid stablet paa Benene først paa Aaret i 1906. At de københavnske Kolleger straks var klar over, hvad det var for en Organisation, fremgaar tilstrækkelig tydelig af en Vedtagelse i Afdelingen i April 1906, hvori man bestemt kræver, at hvis der skulde være Medlemmer af „Skotøjsarbejdernes Fagforening af 1873“, som tillige var Med- lemmer af den nydannede s. k. gule Forening skulde de straks udmelde dem, i modsat Tilfælde vilde de blive slettede af vor Organisation. Denne Forenings Ledere havde først paa Aaret i 1907 ad ukendte Veje faaet Lov af Arbejdsgiverne til at deltage i en Forhandling, som sikkert kun har bestaaet deri, at Arbejds- giverne har dikteret dem en Priskurant med ganske smaa og uvæsentlige Forandringer i den bestaaende, men af os opsagte Overenskomst. For nu at være rigtig fiffige havde man faaet ind- sat en Bestemmelse om, at den skulde træde i Kraft ca. 14 Dage før den med os gældende Overenskomst udløb. Men da vi som Organisation ingen Forhandling kunde faa bragt i Stand og vi saaledes til 1- April vilde staa uden nogen som helst Priskurant blev det i den københavnske Afdeling og med Hovedbestyrelsens saavel som med De samvirkende Fagforbunds Sanktion vedtaget at standse Arbejdet den 1. April 1907. Man vægrede sig allige- vel ved at tro, at ret mange vilde følge den gule Forenings Le- dere ved at fortsætte med Arbejdet og saaledes modsætte sig at faa deres egne Kaar forbedrede. Den 1. April nedlagde ogsaa 325 Haandarbejdere Arbejdet, men da de gule fortsatte Arbejdet med en Iver, som var en bedre Sag værdig, indsaa man efter 3 Ugers Strejke, at man ikke vilde være i Stand til at føre den til Ende med nogen Sandsynlighed for en fuld Sejr, saa besluttede man at modtage et fremsat Tilbud fra en Del Mestre, som var misfornøjede med Skomagerlaugets og Laugets Arbejdsgiver- forenings Handlemaade. En Priskurant blev gennemført hos