Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

16 alene har Ret til at slaa Mønt*) siger den belgiske Forfat- ning, og det stemmer ikke hermed at ville tillægge Mønten Characteer af Vare. Artikel 132 i vor Straffelov siger: „Den, som eftergjør eller forfalsker Landets Mønt, deel- „tager i saadanne eftergjorte eller forfalskede Mønters Ud- givelse eller i deres Indførsel paa fransk Territorium, ifalder „Dødsstraf og hans Formue confiskeres.“ De gamle Love vare endnu strengere; de befalede at den Shyldiges Haand skulde afhugges inden Henrettelsen. I Bretagne bestemte en gammel Lov, at den Skyldige først blev kogt, derpaa hængt; i London gik man saa vidt, at man først slæbte ham ihjel, derpaa kogte ham og tilsidst hængte ham (Gud veed, hvad der egentlig blev tilbage til Hængningen?) Men jeg tænker ikke, m. H., at nogensinde Forfalsk- ning af Handelsvarer har givet Anledning til lignende Strenghed. Har man desuden nogensinde seet en Vare, som Alle ere nødte til at tage i Bytte under Trusel af Straf og altid til samme lovbestemte Pris? Men læs Artt. 475 og 478 af Straffeloven og De vil faa Bevis derfor.**) Altsaa m. H. ifølge vore Lovbestemmelser kan Mønten ikke være en sædvanlig Vare; og den maa endnu, som i *) Alle Landes Forfatninger stemme overens i dette Punct. **) § 475: Følgende straffes med en Bøde af 5—15 frc. inclusive: De som, udenfor særlige Conventionsbestemmelser, nægte at modtage ikke forfalskede eller forvanskede Møntstykker til deres Værdi, for hvilken de have lovlig Cours i Belgien. § 478: I Gjentagelsestilfælde kan foruden Bøder 1 til 4 Dages Fængsel idømmes.