Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

18 ved Penge-Circulationen en stærk Aareladning. Vi skulle snart betragte de beklagelige Følger heraf. Mønten spiller i Samfundslivet en ganske anden Rolle encl Jettons ved Kortspil; den er Mellemmanden ved Vare- udvexlingerne, og i Kraft af Loven er den selv Værdi. Montesqieu havde derfor Ret i at sige: „Naar de ædle Me- tallers Qvantitet fordobler sig, erholder man for samme „Qvantum Metal kun Halvdelen i Ydelser eller Varer imod „tidligere.“ Hvilket vil sige, at i dette Tilfælde Prisen paa alle Gjenstande og Handelsvarer fordobler sig, og i Alminde- lighed kan det udtrykkes saaledes, at Alt, hvad der for- andrer Forholdet mellem den existerende Møntmængde og den resterende Varemængde, ufeilbarligen forandrer den Værdi til hvilken alle Gjenstande omsættes o: de alminde- lige Priser. Forøges Metallerne, stige Priserne; formindskes de, falde Priserne — det er en uforanderlig Lov. Lad os gjenkalde os i Erindringen, m. H., hvad der skete i 1851: i mindre end 20 Aar fordobledes den i Verden circulerende Møntmængde ved de i Californien og Australien producerede Metalmasser. Aldrig har man seet Mage til Oversvømmelse: i neppe 20 Aar fremvældede 17 Milliarder Frcs. i Guld, 7 Milliarder Frcs. i Sølv. Regjeringerne formente, at de truedes af disse califor- niske og australske Guldmasser og tænkte et øjeblik paa at afskaffe Guldet som Mønt — heldigvis udførte man ikke denne forrykte Plan; men desværre har man nu udført den for Sølvets Vedkommende, som vi strax skulle see. Det var kun Belgien og Holland, der satte Guldet ud af Circu- lation, og vi have kun pinlige Erindringer fra denne sørge- lige Periode. Vi huske alle, at det skete i 1851, men ogsaa, hvor glade vi vare over i 1861 at have rettet denne Feil. Hvad have vi ikke seet i dette Tidsrum, m. H., medens