Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

21 bedre Constitution tog sig derimod vel iagt for at forandre deres Mønt-Type; dog talte man i Preussen alvorligt om at komme de andre Nationer i Forkjøbet og ikke vente til Efterspørgslen efter Guld steg, som en uundgaaelig Følge af at hele den øvrige Verden en skjøn Dag tog Guld til eneste Mønt. Saa kom den fransk-tyske Krig i 1870—71. De tydske Vaaben havde vundet glimrende Seire; paa fransk Territo- rium var det tydske Keiser døm me bleven proclameret og Krigsskadeerstatningen fastsat til den hidtil ukjendte Stør- relse af fem Millioner Francs. «Filius > Nu var det øieblik kommet, da Tydskland kunde til- lade sig den Luxus at indføre den enkelte Guldfod og sætte sine Sølv-Thalere ud af Cours; det havde Magt, Rigdom Anseelse og Indflydelse; hvad behøvede det mere for at foreskrive Loven? Men den i Forholdenes egen Natur liggende Kraft er stærkere end menneskelig Kraft, og uagtet Tydskland havde alle de nævnte Betingelser, reiste der sig imod det en materiel Umulighed, med hvilken det nu har kjæmpet i 12 Aar, og imod hvilken dets Kræfter intet formaae. Da Tydskland besluttede at sælge sine Sølv Thaiere og istedetfor skabe en eneste Guldmønt, forstod Frankrig strax, at hvis det ikke passede paa, vilde dets Mønt- Anstalter blive det Sted, hvor alt det tyske Sølv vilde flyde hen, medens til Gjengjæld alt Frankrigs Guld vilde gaae til Circulation i Tydskland. Da nu Frankrig, som man let forstaaer, ikke havde nogen Grund til at lette Op- fyldelsen af Tydsklands ønsker med Hensyn til Penge- operationer, sammenkaldte den de ved Conventionen af 1865 forenede latinske Folkeslag, der havde den samme Inter- esse som det selv i ikke at blive Afløbssted for Tydskland,