Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

33. Sølvet var pari, maatte man for at forskaffe sig det Sølv, der var fornødent til Udprægning af en Rupee i Indien, i engelsk Mønt i London betale omtrent 225/8 pence. Nutil- dags erholder man en Rupee for 173/4 pence, altsaa omtrent 25 o/o billigere end før. Naar man med denne 25 °/0 billigere Mønt kjøber Korn i, Indien og bringer det til Europa, koster det En 25 % mindre end før. Men, kunde man sige, naar Sølvmønten har tabt 25 % Værdi, vil det jo sige, at den har tabt 25 % af sin Kjøbe- Evne; den strækker altsaa kun til 25 % mindre Varer; De faaer altsaa 25 % mindre Korn for den, og er altsaa lige nær. Jeg veed nok, at det er Monometallisternes stadige Raisonnement, at naar Sølvet hos os i Europa har tabt i Værdi, mister det ogsaa Kjøbe-Evne i Indien. Men disse Drømme, disse Raisonnementer kommer man til at opgive, til stort Uheld for Europas Industri og Agerbrug. Allerede i 1877 meddelte Handelskammeret i Bombay til den engelske Regjering, at medens Sølvet sank i Pris i Europa siden 1873, syntes det, mærkeligt nok, at bevare sin Kjøbe-Evne i Bombay. I 1878 fik den engelske Regje- ring samme Meddelelse fra Gouverneuren i Calcutta, der havde gjort samme Iagttagelse og udtrykte den samme Forundring. I 1879 gjorde Mr. Griffen, Handelsministeriets lærde Statistiker den samme Iagttagelse. Dette er et meget alvorligt Faktum, m. H.; thi hvis man med det 25 % i Værdi sunkne Sølv kunde kjøbe den samme Mængde Varer i Indien som tidligere, vilde vi Alle have 25 % Fordel af at kjøbe vore Nødvendighedsarticler i Indien, fremfor at forsyne os i Europa. Indtil 1878 var disse isolerede Paavisninger ikke til- strækkeligt slaaende; de kunde have havt locale Aarsager; 3