Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

41 „dyrkes af Slaver eller betalte Arbeidere som hvor den „dyrkes af de frie Mænd selv.“ „Den Aarsag, der virker saa almindeligt paa saa for- skjellige Steder under saa forskjellige Forhold kan ikke være nogen anden end Minernes mindre Udbytte og Anven- delsen af deres Producter til anden Brug end til Pengemønt.“ Ogsaa den berømte Historiker og Philosoph Sismondi skriver i 1827 om hvad han kalder „den store europæiske Calamitet.“ „Et Nødraab høres fra alle den gamle Verdens Manu- „factur-Byer, og fra den nye Verdens Markeder lyder det „tilbage som Echo. Handelen gaaer langsomt allevegne, „overalt har man det samme Besvær med at sælge.“ „Det er mindst 5 Aar siden at man har begyndt at „mærke Ondet, det voxer istedetfor at bedres. De patrio- tiske Selskaber, der dannes i Belgien og i Tydskland for „at holde fremmede Handelsvarer ude, ere et sørgeligt Tegn „paa denne almindelige Lidelse, og Beskyttelsessystemet, „der har vundet Publicums Gunst, er frembragt af den „almindelige Misere. Forpagtere saavelsom Eiere sige, at „de ere ødelagte, og kræve med høi Røst Monopoler og „Beskyttelse, da de ikke kunne udholde Udlandets Con- „ kurrence; mange Forpagtere have erklæret sig fallit; mange „Eiere sætte Afgiften ned med en Fjerdedeel eller Tredie- „deel.“ Det skrev Sismondi for 60 Aar siden. Vi oplevede Revolutionen af 1830, kom derefter til den af 1848. Ved samme Tid skrev Bastiat sin Bog om Stats- oeconomien og begyndte den saaledes: „Frankrig frembyder et sørgeligt Skue. Alt er i Anarchi: „den Fattige reiser sig imod den Rige, Proletariatet imod „Besidderne, Arbeidet imod Capitalen, Agerbruget imod