Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

42 „Industrien, Landet imod Byerne, Provindsen imod Hoved- staden, Indfødte imod Udlændinge.“ Dette er jo det samme, som der skeer nutildags, de samme Tegn, de samme Farer, den samme Uro gjærer for Tiden. Samme Aarsager frembringe samme Virkninger: den Forminoskelse i Mønt-Bestanden, som vore nuværende Love have frembragt, skaber nutildags ikke blot et Fald af alle Priser, men ogsaa den sociale Grise, under hvilken Nutiden vaander sig. Hvorledes ophørte Grisen af 1848? Vi vide det Alle, m. H.; 2 Aar efter opdagedes Guld-Leierne i Californien og strax efter i Australien; Forsynet vaagede over Menneske- hedens Sorger og Ulykker. Den lærde franske Statsoeconom Volowski har studeret disse Forhold med Omhu, og erklærer, at „uden Californiens „og Australiens Guld vilde det Frankrig af 1848 have været „bankerot.“ Goschen deler denne Anskuelse; i en Tale, holdt i Lon- don 18. April 1883, siger han om dette Forhold: „En be- „rømt fransk Statsoeconom har erklæret, at han er vis „paa, at Frankrig ikke vilde have undgaaet Bankerot uden „den uhyre Tilvæxt af Guldproductionen i Californien og „Australien. I Virkeligheden har denne Production medført „saa heldige Handelsforhold, at Frankrig, takket være disse, „kom ud af de Forlegenheder, i hvilke det befandt sig.“ Baron Rothschild bevæger sig i den samme Ideekreds, da han i Egenskab af Direkteur for „Banque de France“ erklærer: „Det er disse Guldminer, vi kunne takke for, at „vi have evnet at udføre alle de store Arbeider, som ere „en Hæder for den Tid, der udførte dem!“ Lader os haabe, m. H.!, at ogsaa vor Tid vil finde et Lægemiddel, og at Forsynet, der vel næppe vil skjænke os