Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

43 et nyt Californien eller Australien, idetmindste vil føre vore Styrende til at sætte Sølvet paa sin tidligere Plads, hvilket vilde gjøre Samfundet den samme Tjeneste, den samme Frelse, de samme Velgjerninger. Vi have seet, m. H.!, at Arbeidet standser, at Ager- bruget ruinerer sig, at hele det sociale Liv gaaer i et lang- sommere Tempo; der staaer tilbage at kaste et Blik paa Ar b ciderens Skjæbne. Hvad skal der blive af ham i dette store Skibbrud? Her dreier det sig ikke blot om Handelsvarer, nei, Gri- sen antager en langt alvorligere Characteer: der er her Spørgsmaal om Mennesket, om Arbeideren, der kjæmper for sin Tilværelse, først en stille Kamp, men derefter en væbnet Kamp, paa hvilken man ingen Udgang kan see, og som kan stige i den mest foruroligende Grad. Naar Daglønnen falder, skeer det først en Tid efter at alle andre Articler ere faldne i Pris. Capitalen, Handelen, Industrien maa først tabe, inden Arbeidsgiveren bestemmer sig til at nedsætte Lønnen. Da Arbeideren er i afhængig Stilling, mangler han oftest den Spareskilling, der kræves til Hjælp for at afvente bedre Ticler, hvorfor Daglønnens Nedsættelse ofte medfører stor Elendighed for ham og hans Familie. Mange have villet begrunde Arbeidercrisen i den vox- ende Modsætning, som skulde findes imellem Capitalen og Arbeidet, men det er en Vildfarelse. Imellem disse to Kræfter er der derimod en social Harmoni: Capitalen kan ligesaalidt producere uden Arbeidet, som dette kan produ-