Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

44 cere uden Capitalen. Naar Capitalen bar licit Tab, er under vedvarende Vanskeligheder, maa Arbeiderne bære deres Del heraf, og denne Tagen Deel fra Arbeidernes Side i Capi-- talens Tab har uden Tvivl langtfra endnu sagt sit sidste Ord. Belgiens Finantsminister Beernaert nævnte nylig i Kam- merforhandlingerne 3 Tal, der forekommer mig meget slaa- ende. De veed, m. H., at der var Tale om de belgiske Kulmine-Arbeideres Klage over og Modstand imod Arbeids- lønnens Nedsættelse. Nu har Kulminernes Udbytte fra 1876 til 1884 fordelt sig saaledes: til Arbeiderne med 56,61 %, til Capitalen med 1,26 %, til Omkostninger med 42,13 %. Selv om man nu vilde reducere Capitalen fuldstændigt og lægge den over i Arbeidernes Haand, — og det er da vel det Yderste, som Socialisterne kunde forlange — vilde hver Arbeider kun faae 7 Centimer mere daglig, hvilket ikke vikle løse nogen af de forhaandenværende Vanskelig- heder. Det fremgaaer tydeligt af disse Tal, især naar man betænker, hvor umaadelige Capitaler der ere anbragte i denne Industri, at der snart vil komme en Dag, hvor Dag- lønnen vil synke endnu mere, for at tilveiebringe en Lige- vægt for Capitalens Stilling, der sandelig er mindre at mis- unde end Arbeidernes. Og dette er ganske naturligt en Følge af den ringe Fortjeneste vor Industri har paa Grund af Kampen mod Udlandets Industri, der næppe tillader den at existere. Arbeider-Crisen voxer med hver Dag; thi til de virke- lige Ulykker komme overdrevne Klager, hidrørende fra usunde tydske Theorier, der tale om Atheisme, Socialisme og Formuedeling. Allerede i 1885 mærkede man i England den stigende Flod af disse usunde og falske Ideer. Goschen