Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

45 holdt da i Manchester en practisk Tale, der søgte at føre de vildledte Gemytter tilbage til den Betragtning, at der er Harmoni og ikke Modsætning mellem Arbeidsgiver og Arbeider: „Jeg vil“ — sagde han — „give et godt Raad til den engelske Arbeiderclasse, der er saa virksom og saa flittig. Forinden den lytter til de socialistiske Ideer om at dele Fortjenesten, skulde den see efter, om der overhovedet er nogen Fortjeneste. Det er meget muligt, at Arbeiderne kunne bære Handelscrisens Følger bedre end Fabrikanterne, der næppe for Tiden have nogensomhelst Fortjeneste.“ Jeg anfører fremdeles det Svar, som de forenede Kulminers Bestyrelse i Charleroi forrige April gav til Arbei- derne, der besværede sig over deres ringe Løn: „I de sidste „10 Aar have Actionairerne ikke faaet en Centimes Ud- „bytte. Bestyrelsen har derimod for at holde Arbeidet i „Gang og forbedre Productionsbetingelserne, forøget Gjælden „med flere Millioner, og tabt Fr.: 1.080.591—94 Ct. paa „Driften, medens Selskabet i disse samme 10 Aar har ud- betalt Arbeiderne i Løn Fr.: 18.101.740. Alt Udbytte af „Kulminerne er altsaa i disse 10 Aar gaaet til Arbeiderne, „og aldeles Intet til Capitalen. Om saa Arbeiderne havde „været Eiere af Minerne, vilde deres Stilling ikke have været „bedre. Administrationen faar ikke nogen Gage, kun Reise- „Udgifter godtgjøres den, hvilke tilsammen aldrig have „oversteget 1800 Fr. aarlig. Den egentlige Directeur for „Arbeiderne, Ingenieurerne, Regnskabsføreren og øvrige „Bestillingsmænd erholde tilsammen en Gage af 53.600 Fr., „saa at hele Bestyrelsen koster 55.400 Fr. aarlig.“ Siden den Tid er Grisen bleven betydelig forværret: Staffordshire i England trues af en af de største Arbejdsned- læggelser. Søm-Arbeiderne erklære, at efterat deres Løn i de sidste 6 Aar efterhaanden er bleven nedsat med 30 %,