Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

110 IX, Den individuelle Etiks Inddeling. Hengivelsen udfolde sig hos dem uden bevidste Motiver og uden bevidst Anstrengelse. Det er de etiske Aladdinsnaturer,. hvis Mulighed ikke kan benegtes. Der kan være dem, hos hvem en saadan Aladdinsnatur kun er til Stede hvad nogle,, ikke hvad alle Opgaver og Forhold angaar. Lige saa let og ubevidst de løse nogle af de etiske Opgaver, lige saa megen Besindelse og Anstrengelse maa de anvende paa andre. Men der gives ogsaa Naturer, for hvem det er af aller største Betydning, at den etiske Følelse vækkes hos dem og kommer til at tale et afgørende Ord med i de enkelte Tilfælde. Den umiddelbare Trang til Selvhævdelse og til Hengivelse rører sig enten ikke stærkt nok hos dem, eller ogsaa er der ikke det. rette Forhold mellem de to Tendentser. I den systematiske Fremstilling ville naturligvis alle disse individuelle Forskelligheder ikke kunne udtømmes. Vi maa ind- skrænke os til at give en ordnet og begrundet Fremstilling af de vigtigste af de Karakteregenskaber, Velfærdsprincipet fordrer. Det etiske Livs personlige Grundlag. 1. Man har af forskellige Grunde benegtet, at For- beredelse og Øvelse have nogen som helst Værdi i etisk Henseende. Især har Reaktionen mod den asketiske Tankegang været medvirkende ved denne Paastand. Askesen — hvorved for- staas frit valgt Anstrengelse eller Lidelse, som blot tjener til Øvelse, ikke til Opnaaelse af paaviselige Formaal — kunde, mener man, være konsekvent paa Nyplatonismens eller den middel- alderlige Kristendoms Standpunkt. For Nyplatonikerne gjaldt, det om at befri Sjælen fra den Urenhed, den havde paadraget sig ved at indtræde i den jordiske Verden. Fra det strenge kristelige Standpunkt vare Afholdenhed, Spægelse og Selv- ydmygelse Sonofre til en vred Gud. Men hvor saadanne