Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

156 XII. Hengivelse. knytter Pieteten et Baand mellem os og Fortidens Repræsen- tanter. Vi staa i Pietetsforhold til det, der har været Autoritet for os, og hvis Skole vi uden Bitterhed have for- ladt. Vi have en Forstaaelse af dets Betydning, som den ikke kan have, der kommer som fremmed og ser ude fra der- paa. Vi forholde os til det som til vor egen Fortid; selv om vi have brudt med den, give vi den dog ikke ganske til Pris, saa længe vi fastholde Kontinuiteten i vor Udvikling. Paa lignende Maade er Pieteten den Følelse, i hvilken Slægtens Kontinuitet lever; den danner Baandet mellem de skiftende Generationer. Ofte har netop den nærmeste Generation ondt ved at bevare dette Baand. Det 18. Aarhundrede havde ikke stor Pietet over for Middelalderen; den kom først (og i Over- maal) med det 19. Aarhundredes Romantik, som til Gengæld ikke havde stor Pietet for det 18. Aarhundrede; og i vor Tid, der er Romantiken fjendtlig, føler man sig saa igen mere pietetsfuld over for det 18. Aarhundrede. — Pieteten kan tøles baade over for enkelte Personer og over for en hel Ret- ning eller en hel Slægt. Den, der i sit Forhold til de Autori- teter, hvis Herredømme han har unddraget sig, endnu ikke er naat saa vidt, at han kan erkende og sympatisere med deres historiske Betydning, han er endnu ikke fri, mén er afhængig af sin Modsætning til Fortiden. Pieteten er den sande historiske Følelse. Alt hvad der har havt Værdi, lever i den et fortsat Liv. Den er en af de vigtigste Former, under hvilke den Enkelte lever sig ind i Slægten.