Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XIII. Indledning og Inddeling. 1. Den sociale Etik adskiller sig fra Sociologien (Kul- turhistorien) paa lignende Maade, som den individuelle Etik adskiller sig fra Psykologien. Medens Psykologien undersøger de menneskelige Forestillinger, Følelser og Villiesytringer som rent naturhistoriske Fænomener, og blot vil forstaa dem i deres Oprindelse og Udvikling, er det den individuelle Etiks Sag at vurdere dem efter deres Forhold til Idealet for Individets Liv. Og medens Sociologien studerer det menneskelige Sam- fundsliv i dets forskellige Former til de forskellige Tider og hos de forskellige Folkeslag, og stiller sig over for disse Former som Natui’forskningen over for Naturfænomener,' vil den sociale Etik vurdere dem efter deres Forhold til Idealet for det menneskelige Samfundsliv. Etiken benytter overalt det givne som Udgangspunkt for en ny Udvikling, og naar den anstiller en Vurdering af det, der rører sig i Samfundet, er det, fordi denne Vurdering øver en bestemmende Indflydelse paa Udviklingens fremtidige Gang. Hvor langt denne Ind- flydelse kan strække sig, kan kun Erfaring lære. Saa snart vi vurdere, forudsætte vi Muligheden af at gribe ændrende ind. Det gælder ikke blot for Etiken, men for enhver praktisk Videnskab. Naar den almindelige Retslære ikke blot under- søger, hvilke Forhold der ere ordnede retslig, men ogsaa hvilke der egne sig dertil, saa ligger deri et Ideal, som kan behøve megen Kamp for at virkeliggøres. Nationaløkonomien undersøger ikke blot den faktiske Produktion og Fordeling, men kriticerer denne, for saa vidt den ikke stemmer med Be-