Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

160 XIII. Indledning og Inddeling. tingeiserne for et sundt og lykkeligt Samfundsliv. Baade Retslære og Nationaløkonomi føre tilbage til Etiken som deres almindelige Grundlag. (Smign. Ill, 1. 14). — Lige som enhver Karakteregenskab og enhver Villiesakt, som den individuelle Etik fordrer, maa være psykologisk mulig, saaledes maa ogsaa enhver Samfundsordning, som den sociale Etik fordrer, være sociologisk (historisk) mulig. Dog kan et etisk Ideal, selv om det ikke i lange Tider eller maaske nogensinde kan virkeliggøres, have stor Betydning ved den Retning, det giver det menneskelige Sind og de menneskelige Kræfter, naar blot fantastisk Overspændthed og Miskendelse af de virkelige Forhold holdes borte. De nye Udviklings- muligheder opdages ofte kun af den, hvis Blik ikke er fængslet til det øjeblikkelig givne, men som formaar at hæve sig over det. Det er et vigtigt Vendepunkt, hvor bevidst Sætten af Formaal og Idealer afløser den blinde, instinktmæssige Handlen. Dette Vendepunkt naas gennem historisk Udvikling, og den bevidste Vurdering, som derved bliver mulig, virker igen til- bage paa den fortsatte Udvikling. 2. Fra en dobbelt Side set faar al Etik, særlig al social Etik, en historisk Karakter. Det er allerede tidligere (III, 13) fremhævet, at den vurderende Subjektivitet stedse gaar ud fra et psykologisk Grundlag, som ikke er det samme til de forskellige Tider. Men her se vi nu, at tillige det Stof, de Genstande, den etiske Vurdering og det etiske Arbejde angaar og behandler, frembyde forskellige Egenskaber til de forskellige Tider. Ud fra det samme Grundlag vil man altsaa til for- skellige Tider naa et forskelligt Resultat. Hvad der er muligt paa et Udviklingstrin, er ikke muligt paa et andet. Man kan ikke ud fra det almindelige Velfærdsprincip konstruere en Ordning af Familie eller Stat, som uden videre skulde kunne indføres overalt. En hvilken som helst Samfundsordning for- udsætter visse indre og ydre Betingelser givne hos dem, der skulle udgøre Samfundets Medlemmer. Paa bar Grund kan ingen social Bygning opføres. Det er, hvad Historien noksom viser, lettere at omstøde gamle Institutioner og »indføre« nye end at ændre de Anlæg og Drifter i den menneskelige Natur, som gav de gamle Institutioner Livskraft. Vi have paa det aandelige og sociale Omraade altid gamle Læderflasker til den