Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

161 XIII. Indledning og luddeling. ■nye Vin, og denne faar altid en vis Smag efter dem. Ofte inaa den nye Vin sprænge de gamle Læderflasker, før de kunne blive erstattede med nye. Den historiske Relativitet, som saaledes nødvendigvis præger ethvert af Etikens Resultater, har man, efter at man én Gang havde faaet Øjnene op for den, ofte overdrevet og misforstaaet. Den betyder ikke, at alt kan være lige godt eller lige slet. Den betyder, at hvad der skal være godt under visse bestemte Forhold, maa svare til dem. De etiske Idealer individualiseres paa forskellige Maader til forskellige Tider og paa forskellige Steder; og dette er saa langt fra at stride mod deres Væsen, at et Ideal, som ikke kunde indivi- dualiseres, vilde være tomt Fantasteri. Men de etiske Idealer have mere Karakteren af almindelige Tendentser og Retninger end af Formler, som uden videi’e kunne anvendes under hvilke Forhold som helst. Vi komme ikke ud over den stadige Stræben. Relativiteten betyder netop, at kun en stadig Til- nærmelse er mulig. (Smign. III, 12; IV, 3—4 og VII, 3). Herved maa det ikke overses, at Idealerne selv under den fremskridende historiske Udvikling kunne undergaa Ændringer, idet der baade opdages nye Muligheder, nye Fordringer — og nye Skranker. 3. Den etiske Udviklingsproces er dels en Humaniserings- proces, dels en Emancipationsproces. — Paa de lavere Ud- viklingstrin herske de dyriske Instinkter, til hvilke Individets og Slægtens Opholdelse er knyttet. Og de høre ikke op at virke, fordi ideelle og sympatiske Følelser udvikle sig. De have endog i deres Natur en Voldsomhed, mod hvilken de højere og mildere Følelser ofte ere afmægtige. Hvad det gælder om, er at overføre Energien, som fra først af tages i Beslag af de dyriske Instinkter, til de ideelle, mere menneske- lige Følelser. Den strenge Askese er her et revolutionært Princip, idet den uden videre forlanger hine Instinkter dødede. Det er først gennem en langsom Udviklingsgang, at Instinkterne under Livsforholdenes Indflydelse, der ingenlunde gør bevidst Villiesanspændelse overflødig, kunne formildes og forædles. Foruden denne Humaniseringsproces, ved hvilken vi fra Dyr efter Haanden ere bievne og blive Mennesker, foregaar der ogsaa en stadig Emancipationsproces, ved hvilken vi Høffding: Etik. 11