Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
XIII. Indledning og luddeling.
■nye Vin, og denne faar altid en vis Smag efter dem. Ofte
inaa den nye Vin sprænge de gamle Læderflasker, før de
kunne blive erstattede med nye.
Den historiske Relativitet, som saaledes nødvendigvis
præger ethvert af Etikens Resultater, har man, efter at man
én Gang havde faaet Øjnene op for den, ofte overdrevet og
misforstaaet. Den betyder ikke, at alt kan være lige godt
eller lige slet. Den betyder, at hvad der skal være godt
under visse bestemte Forhold, maa svare til dem. De etiske
Idealer individualiseres paa forskellige Maader til forskellige
Tider og paa forskellige Steder; og dette er saa langt fra at
stride mod deres Væsen, at et Ideal, som ikke kunde indivi-
dualiseres, vilde være tomt Fantasteri. Men de etiske Idealer
have mere Karakteren af almindelige Tendentser og Retninger
end af Formler, som uden videi’e kunne anvendes under hvilke
Forhold som helst. Vi komme ikke ud over den stadige
Stræben. Relativiteten betyder netop, at kun en stadig Til-
nærmelse er mulig. (Smign. III, 12; IV, 3—4 og VII, 3).
Herved maa det ikke overses, at Idealerne selv under den
fremskridende historiske Udvikling kunne undergaa Ændringer,
idet der baade opdages nye Muligheder, nye Fordringer — og
nye Skranker.
3. Den etiske Udviklingsproces er dels en Humaniserings-
proces, dels en Emancipationsproces. — Paa de lavere Ud-
viklingstrin herske de dyriske Instinkter, til hvilke Individets
og Slægtens Opholdelse er knyttet. Og de høre ikke op at
virke, fordi ideelle og sympatiske Følelser udvikle sig. De
have endog i deres Natur en Voldsomhed, mod hvilken de
højere og mildere Følelser ofte ere afmægtige. Hvad det
gælder om, er at overføre Energien, som fra først af tages i
Beslag af de dyriske Instinkter, til de ideelle, mere menneske-
lige Følelser. Den strenge Askese er her et revolutionært
Princip, idet den uden videre forlanger hine Instinkter dødede.
Det er først gennem en langsom Udviklingsgang, at Instinkterne
under Livsforholdenes Indflydelse, der ingenlunde gør bevidst
Villiesanspændelse overflødig, kunne formildes og forædles.
Foruden denne Humaniseringsproces, ved hvilken vi fra
Dyr efter Haanden ere bievne og blive Mennesker, foregaar
der ogsaa en stadig Emancipationsproces, ved hvilken vi
Høffding: Etik. 11