Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

162 XIII. Indledning og Inddeling. successivt blive frie Mennesker. Legemlig og aandelig Tvang er karakteristisk for de lavere Trin af etisk og social Udvik- ling. Autoritetsforholdet hersker i dets strengere eller mildere Former. Heller ikke det kan — som det 18. Aarhundrede i sit revolutionære Iver mente — pludselig afskaffes. Gennem Autoritetens opdragende Indflydelse og gennem det frie Valg af Autoriteter som Mellemled foregaar den selvstændige Per- sonligheds Udvikling. Ethvert Individ, enhver Generation og ethvert Folk be- finder sig paa et vist Stadium af denne Udviklingsproces (i dens dobbelte Form), og alle Institutionel’, Sæder og Livs- former ville faa Præget deraf, hvorledes man saa bærer sig ad. Hvad det kommer an paa, er, hvilke Institutioner og Livsformer der bedst kunne tage de forhaandenværende Kræfter og Drifter i deres Tjeneste, saaledes at de tillige føre Udvik- lingen op ad mod et højere Stadium. 4. Paa et absolut individualistisk Standpunkt kan Sam- fundet kun opfattes som opstaaet ved Sammenslutning af In- divider. I Individernes mere eller mindre bevidste Tanker og Følelser finder man da Forklaringen af Samfundslivets Art og Form. Man forudsætter selvstændige Individer givne forud for Samfundets Opstaaen. Men ethvert Individ forefinder faktisk et Samfund, inden for hvilket det udvikler sig, og først efter at Individets Udvikling har faaet sit bestemte Præg ved dette givne Samfunds Vilkaar og Traditioner, kan Indi- videt selv igen virke bestemmende tilbage paa Samfundet. Før det bliver sig klart bevidst, lever og virker det, tænker og føler det som Led af Samfundet. Det uvilkaarlige gaar stedse forud for det vilkaarüge. Der foregaar en ved Sam- fundsforholdenes ubevidste Indflydelse betinget Opdragelse af Villien, der er nok saa vigtig som den Opdragelse, der gaar for sig gennem bevidst Indgriben og Paavirkning. Ogsaa dette hører til de psykologiske og etiske Sand- heder, som Aristoteles allerede har havt et klart Blik for. Hans Tankegang er omtrent følgende:*) Egenskaber (f. Ex. etiske Dyder) frembringes ved, at man udøver de tilsvarende *) Etb. Nic. II, 1,