Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XIII. Indledning og Inddeling.
163
Handlinger. Ved Bygningsarbejde blive vi dygtige Bygmestre,
og ved at øve Retfærdighed, blive vi retfærdige. Hvad vi
bevidst skulle udføre med Færdighed, maa vi først ubevidst
indøves i. Derfor er det af stor Betydning, om Samfunds-
ordningen strax fra først af fører den unge i det rette Spor,
leder ham til Virksomhed i den rigtige Retning. Samfunds-
ordningens etiske Betydning beror paa, hvilke Vaner den bi-
bringer de Enkelte. — Vi ville i det følgende meget ofte faa
Brug for denne Sætning: at uvilkaarlig Indøvelse gaar forud
for bevidst Udøvelse, og ville for Kortheds Skyld kalde den
det aristoteliske Princip.
5. Man har ofte ment at finde en Vejledning til For-
staaelse af Forholdet mellem Individ og Samfund i Analogien
mellem Samfundet og en Organisme. Under forskellige Former
gennemføres og anvendes denne Analogi hos Platon, Hobbes
og Spencer. Samfundet betragtes da som et stort Menneske
eller som en Organisme, hvis forskellige Organer eller Celler
de enkelte Individer ere. Der vil ogsaa, som især Spencers
Sociologi viser, kunne anstilles mange interessante Betragt-
ninger ved Hjælp af denne Analogi. Men den har sin be-
stemte Grænse, som vi her ville dvæle ved*), da Forholdet
mellem individuel og social Etik derved nærmere belyses.
(Smign. III, 17 og VIII).
I Organismen ere de enkelte Elementer ubevidste og kun
til de nervøse Centralorganer er der knyttet Bevidsthed.
Denne Centralisation er des mere fremtrædende, jo højere
Organismen staar. De enkelte Cellers eller Organers Tilstand
og Virksomhed vurderes tilsidst efter deres Indflydelse paa
disse Centraldeles Tilstand, der i Bevidstheden fremtræder som
Lyst eller Smerte. Idet Centraldelene kunne siges at repræ-
sentere hele Organismen, blive altsaa alle Celler og Organer
underordnede Midler for den hele Organismes Velfærd. — I
Samfundet er det derimod netop alle Elementerne, de enkelte
Medlemmer, som have Evne til at føle Lyst og Smerte; denne
Evne er ikke indskrænket til et Centrum. Kun ved fantastisk
Mystik kan man tillægge Samfundet som Helhed Bevidsthed,
*) Den fremdrages iøvrig allerede af Spencer: Principles of
Sociology. I, p. 478 ff.
11