Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XIV. Familiens etiske Betydning. 169 instinkter, ved livis Virken Individet ofte kan synes at være blot Middel for Slægtens Villie til Livet, gennem alle materi- elle og aandelige Omraader. Alle Interesser finde deres første Pleje i Familien. Familien er en lille Verden, som sætter alle Kræfter i Virksomhed. Hermed hænger det igen sammen, at Familien mere end noget andet Samfund forener (eller kan forene) Personlighedernes Selvstændighed med deres inder- lige Forbindelse. Netop fordi Familien ikke er noget spe- cielt Samfund, men et almindeligt Livsfællesskab, kan den største Ejendommelighed og Selvstændighed hos de enkelte Medlemmer frit røre sig og dog møde Forstaaelse og Sympati. I andre Samfund er dybere gaaende Selvstændighed og Ejendommelighed mere eller mindre nødt til at skjule sig eller ogsaa til at holde andre paa Afstand. I Familien kan paa Grund af det fuldstændige Livsfællesskab selv de tilsyne- ladende sære og paradoxe Egenskaber møde Sympati, fordi de opfattes og forstaas i Sammenhæng med Individets hele Natur. Fremmedheden er ophævet. Derfor er der ikke Hvile °g Styrke i noget Forhold som i dette. I Familieforholdet leves der ikke blot med fuld Be- vidsthed, men en Mængde ubevidste eller halvt bevidste Indflydelser gøre sig uafbrudt gældende. I de andre Sam- fundsforhold spiller bevidst Iagttagelse og Reflexion og bevidst Beslutning og Handling en langt større Rolle. Der stilles Krav til anspændt Opmærksomhed og til selvbevidst Op- træden. Men i Familielivet raader det uvilkaarlige og ubevidste i langt højere Grad. Gennem utallige Paavirkninger, Erin- dringer og Stemninger voxer Følelsen ved Hjemmet til en saadan Højde, at den, naar den angribes, kan fremtræde som en Lidenskab. Om de Følelser, der ere knyttede til Hjem og Familie, gælder det i højere Grad end om andre, at de næres og øges ved smaa Tilvæxter, som først ved at summiere sig sammen komme til at gøre sig gældende i Bevidstheden. Følelseslivet faar derved en Fasthed, som det mangler, hvor det fremtræder som en Række af heftig opblussende, men lige saa hurtig forsvindende Affekter.*) ‘) Smign. Psykologi p. 83. 324—328.