Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
170 XIV. Familiens etiske Betydning. Endelig forbinder Familien forskellige Generationer ved Naturens Baand. Den slaar Broen mellem Slægtens For- tid og dens Fremtid. Den gør en Forstaaelse mulig, hvor den mellem fjernere staaende vilde være umulig. Striden mellem det gamle og det nye dæmpes inden for Familien ved den dybere liggende Sympati, som her fører det første Ord. 3. Man kunde indvende imod Familien, at den er for .snevert et Samfund, at den koncentrerer Følelse og Interesse om en lille Kreds, saa at hvad der staar uden for denne bliver ligegyldigt. Der kan uddanne sig en Familieegoisme;, ganske vist af videre Omfang end den rent individuelle Ego- isme, men dog ikke mindre end denne en Hindring for Ud- viklingen af den almindelige Menneskekærlighed. Hertil er at svare, at Sympatien først maa udvikle sig i de snevre Kredse, før den kan brede sig i vide Kredse. I de Følelser, der ud- vikle sig og finde stadig Næring inden for Familien, have vi de første og stærkeste Midler til at dæmpe og opdrage den individuelle Egoisme. Den almindelige Menneskekærlighed er kun en Udvidelse af en Følelse, dei' opstaar inden for Fami- lien, en Udvidelse, som ikke altid gaar for sig uden Mod- stand, men som dog stedse forudsætter, at Spiren er lagt i det smaa. Der er derfor ingen nødvendig Modsigelse mellem Familiekærligheden og den almindelige Menneskekærlighed. Og dertil kommer (smign. XII, 1), at der er et omvendt For- hold mellem Sympatiens Styrke og Omfang. Udvides Om- fanget, gaar det let ud over Styrken. De færreste Mennesker ere (endnu i hvert Tilfælde) i Stand til at omfatte fjerne og vide Forhold med en saadan Inderlighed og Kraft som hvad der ligger dem nær. Dersom det derfor ikke skal gaa ud over Følelsernes Styrke, maa der være snevre Kredse, i hvilke de kunne trives. — Familien er her paa én Gang Formaal og Middel. Den yder den højeste Tilfredsstillelse for de En- keltes Trang, og den er Hjemstedet for Kræfter, der blive af Betydning for hele Slægten, Jo flere Hjem der findes, des flere Arnesteder for den Ild, der holder Slægtens Liv vedlige. — Alt dette gælder naturligvis kun, hvor Familien har naaet sin højeste Form. Virkeligheden staar her, som overalt, langt