Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

X76 XVJ. Det frie Monogami. Er Følelsen ægte, vil en saadan Mulighed ikke kunne træde frem for Tanken. Fordi Følelsen tror og maa tro paa sin egen Veclvaren, behøver den ganske vist ikke at vare ved. Det superlativiske ligger i Følelsens Væsen; den udelukker, naar den er stærk, Begrænsning og Sammenligning.*) Men selv om det, der mentes at skulle have evig Bestaaen, viste sig at være forgængeligt, saa vilde Følelsen dog ikke kunne udfylde den Tid, den varede, paa den rette Maade, naar den ikke var forbunden med Troen paa sin Vedvaren. Illusioner ere hyppige; men et Forhold, som stiftes med udtrykkelig Bevidsthed om eller endog Beregning af, at man altid vil kunne drage sig ud af det, et saadant Forhold er ikke blot i Regelen et Bedrageri over for den anden Part, men kan vanskelig blive noget helt og fuldt Forhold. Et personligt Væsen kan ikke udstykkes i løsrevne og skiftende Øjeblikke. Personlighed er kun til Stede, hvor der gennem de enkelte Øjeblikke drager sig en indre Enhed og Sammenhæng, og hvor der er visse bestemte Følelser, som udgøre den faste Kærne. Men et personligt Væsen kan heller ikke udtømmes i et enkelt Øjeblik. Det indesluttet i sig en saadan Rigdom, at der, naar virkelig Sympati er til Stede, kan være nok at opdage et helt Liv igennem. Det er en stor Illusion, naar man mener, at en Række skiftende køns- lige Forbindelser skulde afgive et rigt Stof for Menneske- kundskab og menneskelig Udvikling.**) Øjebliksforbindelser føre ikke ind i den inderste Helligdom; denne oplader sig kun for den stadige, trofaste Sympati. Hvad man med et ofte misbrugt Ord kalder Læren om »den frie Kærlighed«, er et Forsøg-paa at sætte Ubestandig- heden i System og proklamere den som et væsentligt Moment i Elskovsfølelsen. Hos. den franske socialistiske Forfatter Fourier fordres der Plads i det ideale Samfund for alle mulige Arter af Kønsforbindelse lige fra de rent øjéblikkelige *) Smign. Psykologi p. 353. +‘) I saa Fald maatte en af Hieronymus omtalt romersk Kvinde have drevet dét til en høj Grad af Menneskekundskab: hun var gift med sin treogtyvende Mand og var hans enogtyvende Kone.