Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
XVI. Det frie Monogami.
hører til Elskovsfølelsens Væsen, ogsaa gives monogame Na-
turer, som ikke kunne tænke sig sand Elskov uden Bestan-
dighed og Troskab, saa længe vil den Trang til Afvexling,
som den frie Kærligheds Forkæmpere lægge saa megen Vægt
paa, ikke kunne tilfredsstilles uden at medføre Smerte og
Sorg for andre. Det vil ofte gaa, som med et Par i Daudet s
»Sappho«. Forholdet stiftedes med den Bagtanke, at det
skulde være paa Tid; men for den unge Kvinde er Forholdet
blevet til Alvor, og hun tager sin Død, da Adskillelsen skal
indtræde: On meurt done quelquefois de ces ruptures! — Er
det letsindigt at lege med Ild, saa er det tusinde Gange let-
sindigere at lege med et Menneskes Velfærd.
3. Den individuelle Personlighed er i Regelen ikke fuldt
færdig i den Periode af Livet, i hvilken Elskovsfølelsen spiller
den største Rolle. Naar denne Følelse nu har ført til ægte-
skabelig Forbindelse, saa kommer det an paa, om de to Per-
sonligheders fortsatte Udvikling kan foregaa i indbyrdes Har-
moni. Dette er af saa meget des større Betydning, som det
ikke blot er de to Individer i det hele, men ogsaa særlig den
Følelse, der forbinder dem, som i Tidens Løb kan og vil
undergaa Forandringer. Hvor Udviklingen foregaar lykkelig,
vil Elskovsfølelsen fra en opblussende Affekt blive til en in-
derlig Følelse, der — hvor det gælder — kan have den
samme Styrke, om ikke den samme øjeblikkelig betagende
Voldsomhed som i sin første Frembryden.
Den Udvikling, som baade Individerne i det hele og sær-
lig den Følelse, der forbinder dem, kunne undergaa under det
fortsatte Samliv, er ikke uafhængig af deres Villie. Det er
en af de gængse psykologiske Misforstaaelser, at Villien er
noget, som er helt forskelligt fra Tanke og Følelse, en Magt,
der først særlig skal appelleres til, for at den som en deus
ex machina skal træde frem og løse Vanskelighederne. Under
sunde og naturlige Forhold udvikler og fæstner Villien hvad
Tanken har grebet og Følelsen sluttet sig til. Villien maa
være med fra først til sidst; kun saa kan den ogsaa hjælpe i
det enkelte, skæbnesvangre Øjeblik. Det er ikke en blind
Skæbne, de to Individer ere undergivne. Sagen er for en
stor Del lagt i deres egen Haand; det kommer an paa den
Alvor, hvormed de i det hele føre deres Liv. Ægteskabet