Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XVL Det frie Monogami. 179 fordrer som ethvert Samliv Selvbeherskelse og Anstrengelse for at kunne bestaa. Hvis enhver Misstemning, enhver Ka- raktermodsætning faar Lov at blive bestemmende for For- holdets Fremtid, vil denne kun blive kort. Hvis der ikke kendes nogen anden Tilfredsstillelse end den, som den op- blussende Affekt og Indflydelsen af det nye og overraskende giver, vil den egentlig ægteskabelige Kærlighed ikke kunne udvikle sig. Der gives en Form for æstetisk Livsanskuelse, for hvem det højeste er Følelsernes skiftende Spil, og som derfor stedse søger Forandring og Nyhed. (Smign. III, 4). En saadan Livsanskuelse kan ikke gaa ind paa Ægteskabet; men den kan konsekvent heller ikke gaa ind paa noget som helst fast Forhold. Fastheden kommer kun, naar Villien sættes ind, og naar der kendes anden Form for Følelsesliv end Øjeblikkets Affekter. Alligevel vild© det være upsykologisk at paastaa, at Villien kan gøre alt. I det Livsforhold, som her er Tale om, virke saare mange Elementer sammen, og det er ikke dem alle, som selv den alvorligste Villie kan beherske. Uden egentlig Skyld paa nogen af Siderne kan Udviklingen tage en uheldig Retning. Der kan opstaa Disharmoni i Karaktererne og i Livsanskuelserne; Forholdet mellem det fysiske og det ideelle Element i Elskovsfølelsen kan udvikle sig paa for- skellig, ja modstridende Maade hos de to Individer; over for de nye Forhold og Spørgsmaal, som Livet fører med sig, kunne de føle sig i helt modsat Stemning. Det maa endog, naar man ret betænker, hvor mange ydre og indre Betingelser der her virke sammen, betragtes som et stort Held, naar den oprindelige Følelse staar sin Prøve og undergaar sin Meta- morfose under Individernes fortsatte Udvikling udsn at stands© paa noget af de mange Skær. Derfor indeholder Ægteskabet Muligheden af saa mange Dramaer og fører til saa mange Tragedier. Det uvilkaarlige og det vilkaarlige, Skæbne og Skyld kunne her, mindre end paa noget andet Punkt, holdes skarpt ude fra hinanden. Det vilde være doktrinært at paa- staa, at naar Følelsen blot var alvorlig fra først af, saa vilde den ogsaa vare ved. Den kan have været alvorlig Ira først af, men den senere Udvikling kan have unddraget den sin Næring, uden hvilken den ikke kan bestaa. 12*