Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

180 XVI. Det frie Monogami. 4. Af væsentlig Støtte ved den Metamorfose, som El- skovsfølelsen undergaar under det fortsatte Samliv, er de fælles Opgaver, der stilles de to Individer, og den fælles Virksomhed, de udøve. De ere fælles om Arbejdet for deres materielle Udkomme. De have at kæmpe med de samme ydre Tilskikkelser. De kunne i Fællesskab arbejde paa deres videre aandelige Udvikling. Naar de følges ad i deres Søgen, ville de lettere følges ad i deres Finden. — Men størst Be- tydning har fælles Omsorg for Børnene. Fælles Bekymring og fælles Opofrelse lader dem komme hinanden endnu nær- mere end i den nye Følelses lette og glade Tid. Sympatien imellem dem inderliggøres og forhøjes. (Smign. det aristote- liske Princip XIII, 4). Ansvaret for at bevare Forholdet føles saa meget des stærkere, naar ikke blot et enkelt Indi- vids Skæbne, men flere hjælpeløse Væseners Fremtid beror paa, hvilken Alvor og Selvbeherskelse der vises. — Her er tillige et Punkt, hvor Monogamiets Fortrin for Polygamiet tydelig viser sig. Kun ved det monogame Ægteskab kan Barnet faa den hele og fulde Forældrekærlighed. Kun dér kan den fulde Harmoni og Enhed raade i Hjemmet. 5. Ved den i det foregaaende givne Karakteristik af Ægteskabet udelukkes ikke blot Polygamiet, men ogsaa det ufrie Monogami, hvor Kvinden ikke fuldt ud staar som Mandens Lige i Ægteskabet, dels fordi hun ikke vælger med Frihed, men gives bort af sin Slægt, dels fordi hun inden for Ægteskabet ikke har samme Ret som Manden, og dels fordi hun ikke i aandelig Henseende er jevnbyrdig med Manden. Det sidst nævnte Punkt indeholder Grunden til de to første. Naar Kvinden væsentlig fører et dunkelt Følelses- og In- stinktliv, og naar hendes Kald tænkes udtømt med Hushold- ning og Barnepleje, kan hun kun være et Vedhæng til Manden, udfylde en ganske enkelt Side af hans Liv. Til at være mere mangler hun den Selvstændighed i Tanke- og Villieslivet, som er Betingelsen for at kunne vælge og gøre sig gældende efter Valget. Ægteskabet bliver da paa de væsentligste Punkter et Forhold mellem en aktiv og passiv Part og faar ikke den Fuldkommenhed, som hvor det er et Forhold mellem to Parter, der hver paa sin Vis ere aktive og kunne følge hinandens Virksomhed med forstaaende Sympati. Arbejds-