Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XVI. Det frie Monogami. 181 delingen imellem dem vil da kunne rette sig efter deres Indi- vidualitet, og Overlegenheden vil ikke være saa godt som selvskreven paa den ene Side. Det maa ikke skyldes et le- galiseret Magtsprog, hvem der skal være den første. Men dette vil kun kunne opnaas ved en alsidigere Udvikling af den kvindelige Begavelse, end man indtil den nyeste Tid har anset for mulig og forsvarlig. Da først vil Monogamiet naa sin Fuldendelse. Den Gerning, som Naturen én Gang har anvist Kvinden, vil hun naturligvis ikke skyde fra sig; en virkelig Naturbestemmelse lader sig ikke fornegte. — En nærmere Betragtning af dette Spørgsmaal vil i et senere Af- snit blive anstillet. Den forskellige Stilling, Mand og Kvinde efter den hidtil gængse Betragtningsmaade indtage i Ægteskabet, lægger sig særlig for Dagen i den forskellige Dom, som rammer deres Utroskab. At Hustruens Utroskab dømmes strengest, kunde synes at finde sin Begrundelse ved, at den medfører langt mere indgribende Følger for Familien end Mandens, hvis Eventyr slet ikke behøve at medføre Følger, der mærkes i Familien. Men dette taber sin Betydning over for den For- dring om fuldkommen lige Ret, som det frie Monogami stiller. Hvor denne Fordring ikke tilfredsstilles, er der i Virkelig- heden et Polygami, og den forskellige Bedømmelse af mandlig og kvindelig Utroskab stammer ogsaa fra et Udviklingstrin, hvor Kvinden betragtedes som Mandens Ejendom. (Se XV, 1). Den forskellige Bedømmelse har holdt sig, efter at den offi- cielle Anerkendelse af det frie Monogami er sket. En italiensk Forfatter, Mante gazza*), kæmper drabelig for den ulige Bedømmelse. Hans Tankegang bygges især paa to Grunde. For det første paa, at Kvindens hele etiske Op- gave ligger i Familieforholdet. Medens der — siger han — af Manden, der maa arbejde og kæmpe i saa mangfoldige Forhold, kræves hundrede Dyder, er Troskab den eneste [!] Dyd, der forlanges af Kvinden: »er det maaske for meget?« — Men dernæst: Manden er af Naturen tilbøjelig til Poly- gami; han er mere troløs, brutal, lunefuld og sanselig end *) Die Physiologie der Liebe. (Oversat fra Italiensk). Jena 1877. p. 351 ff.