Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XVIII. Sociologiske Data. 193 3. Vi finde, naar vi betragte Kvindens Natur og Stilling til forskellige Tider og paa forskellige Steder, tre Former for Arbejdsdelingen mellem Mand og Kvinde. Kvinden er den første Slave. Hun maa besørge alt det Arbejde, som Manden ikke vil paatage sig. Hun maa bære og slæbe, sørge for Bolig, Klæder og Jordens Dyrkning. Hun vurderes først og fremmest efter sin Arbejdskraft*). Allerede som Barn sættes hun til Side for Brødrene. Skønt hun er det svage Køn, maa hun dog bruge sine Kræfter ret forsvarlig. Men hun raader ogsaa over mere Kraft end i det civiliserede Liv. For blot at anføre et Exempel: en Indianerkvinde for- løser hyppig sig selv og tager strax efter sin Nedkomst igen fat paa sit strenge Arbejde. En ny Arbejdsdeling træder i Kraft, naar det haardeste Arbejde kan læsses over paa Slaven. Kvinden faar da kun Arbejdet i Husets Indre. Hun faar da sit eget Omraade, som hun indtil den nyeste Tid har beholdt under forskellige For- hold, alt efter som Polygami eller Monogami var den herskende Form for Ægteskab. Endelig er der i vore Dage i adskillige Lande aabnet Adgang for Kvinder til en hel Række af Virksomheder, som man tidligere kun kunde tænke sig besørgede af Mænd. De arbejde som Læger, Advokater, Præster, Ingeniører, Kontorister, Stationsforvaltere o. s. v., og de have faaet Valgret til kommu- nale og politiske Forsamlinger. Der er hermed banet Vej for en helt anden Udvikling og helt andre Vilkaar for Kvinden, end. ældre Tider ansaa for de eneste naturlige. Dog rejses der endnu af mange Tvivl om denne tredie Arb ej ds ordnings Nødvendighed og Gavnlighed. Det vil saa meget des mere være af Interesse at under- søge dette Spørgsmaal, som Kvindens Stilling kan siges at afgive en Maalestok for det etiske Fremskridt i Menneske- slægten. Grækeren roste sig over for Barbaren af sin Be- handling af Kvinden; Romeren roste sig af det samme over for Grækeren, og den Kristne igen over for Romeren. *) Se f. Ex. Th. Waitz: Die Indianer Nordamerika^. p?99. — Fr. Müller: Allgemeine Ethnographie, p. 161. 288 ff. Høffding: Etik. 13