Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XIX. Kvindens etiske Stilling.
197
Hovedevne, og at hun derfor ikke er anlagt til højere og selv-
stændigere intellektuel Udvikling, saa gaar man ud fra en
upsykologisk Modsætning mellem Følelse og Erkendelse. Følel-
sens Udvikling hindrer ikke nødvendigvis en Udvikling af Er-
kendelsen. Det er kun Følelsen som stærk Sindsbevægelse,
som Affekt, der staar i Modsætning til Erkendelsen. Men en
Følelse, der mere har Inderlighedens end Voldsomhedens Karakter,
behøver ikke at hindre Udviklingen af Tænkeevnen, men kan
endog begunstige den. Levende Sympati fører saaledes naturlig
til Fordybelse i Genstandene, til at optage dem i sig efter
deres hele Ejendommelighed, og en saadan Sympati er nøje
beslægtet med Forskerstemningen. For at vinde Klarhed over
sig selv drives Følelsen i det hele til at forske efter de Aar-
sager, der motivere den, og sætter saaledes Erkendelsen i
Bevægelse. Selv om hin Karakteristik af Kvinden som Følelses-
menneske gjaldt for alle Kvinder uden Undtagelse, vilde den
derfor ikke nødvendigvis udelukke dem fra Retten til at for-
søge en højere Udvikling af deres intellektuelle Evne.
Mange Ejendommeligheder, som man med større eller
mindre Ret anfører som karakteristiske for den kvindelige
Natur, skyldes sikkert kun de Forhold, under hvilke Kvinden
i lange Tider har levet, og ville kunne ændres, naar hendes
Forhold ændres. Dette gælder om den nys omtalte psykologiske
Ejendommelighed. Ti den hidtil sædvanlige kvindelige Op-
dragelse har ikke været skikket til at udvikle Kvindens In-
telligent« og Villie, men har næret det ubestemte Følelsesliv
paa de andre Evners Bekostning. Dermed hænger det sammen,
naar Kvinder ere mere paavirkelige ved religiøs Kultus end
Mænd. »Vi læse, at hos Grækerne vare Kvinder lettere at
bringe i religiøs Begejstring end Mænd. Sir Rutherford Alcock
fortæller os om Japaneserne, at det i Templerne er meget
sjeldent at se en Forsamling, der bestaar af andre end Kvinder
og Børn; Mændene ere i hvert Tilfælde faa og høre til de
lavere Klasser. Om Pilgrimmene til Juggernauts Tempel be-
rettes, at i det mindste fem Sjettedele, og ofte ni Tiendedele,
ere Kvinder. Og om Sikherne høre vi, at Kvinderne tro paa
flere Guder, end Mændene gøre« *). At det ikke blot er i
‘) Spencer: The Study of Sociology. Chap. 15.