Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XIX. Kvindens etiske Stilling. 197 Hovedevne, og at hun derfor ikke er anlagt til højere og selv- stændigere intellektuel Udvikling, saa gaar man ud fra en upsykologisk Modsætning mellem Følelse og Erkendelse. Følel- sens Udvikling hindrer ikke nødvendigvis en Udvikling af Er- kendelsen. Det er kun Følelsen som stærk Sindsbevægelse, som Affekt, der staar i Modsætning til Erkendelsen. Men en Følelse, der mere har Inderlighedens end Voldsomhedens Karakter, behøver ikke at hindre Udviklingen af Tænkeevnen, men kan endog begunstige den. Levende Sympati fører saaledes naturlig til Fordybelse i Genstandene, til at optage dem i sig efter deres hele Ejendommelighed, og en saadan Sympati er nøje beslægtet med Forskerstemningen. For at vinde Klarhed over sig selv drives Følelsen i det hele til at forske efter de Aar- sager, der motivere den, og sætter saaledes Erkendelsen i Bevægelse. Selv om hin Karakteristik af Kvinden som Følelses- menneske gjaldt for alle Kvinder uden Undtagelse, vilde den derfor ikke nødvendigvis udelukke dem fra Retten til at for- søge en højere Udvikling af deres intellektuelle Evne. Mange Ejendommeligheder, som man med større eller mindre Ret anfører som karakteristiske for den kvindelige Natur, skyldes sikkert kun de Forhold, under hvilke Kvinden i lange Tider har levet, og ville kunne ændres, naar hendes Forhold ændres. Dette gælder om den nys omtalte psykologiske Ejendommelighed. Ti den hidtil sædvanlige kvindelige Op- dragelse har ikke været skikket til at udvikle Kvindens In- telligent« og Villie, men har næret det ubestemte Følelsesliv paa de andre Evners Bekostning. Dermed hænger det sammen, naar Kvinder ere mere paavirkelige ved religiøs Kultus end Mænd. »Vi læse, at hos Grækerne vare Kvinder lettere at bringe i religiøs Begejstring end Mænd. Sir Rutherford Alcock fortæller os om Japaneserne, at det i Templerne er meget sjeldent at se en Forsamling, der bestaar af andre end Kvinder og Børn; Mændene ere i hvert Tilfælde faa og høre til de lavere Klasser. Om Pilgrimmene til Juggernauts Tempel be- rettes, at i det mindste fem Sjettedele, og ofte ni Tiendedele, ere Kvinder. Og om Sikherne høre vi, at Kvinderne tro paa flere Guder, end Mændene gøre« *). At det ikke blot er i ‘) Spencer: The Study of Sociology. Chap. 15.