Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

198 XIX. Kvindens etiske Stilling. Asien, men ogsaa i Europa, at Kirkerne have deres bedste Støtter og ivrigste Besøgere i Kvinderne, er en bekendt Sag. Men selv om det hænger sammen med den kvindelige Naturs Ejendommelighed, behøver denne dog ikke nødvendigvis altid at ytre sig paa samme Maade; man kan ikke deraf slutte, at Kvinden stedse maa være autoritetstroende. — Eduard v. Hartmann, mener, at en Kvinde enten maa være autoritets- troende eller have sig en Mand, der er Fritænker. Det er altsaa to Slags Autoritetsforhold, hun faar Valget imellem. Men hvis hun vælger det sidste (eller i det hele vælger en Mand med en. anden Tro end den, hun er opdragen i), vil hendes intellektuelle Aktivitet nødvendigvis være sat i Be- vægelse; hun maa da have Evne til at frigøre sig fra det, som fra først af lagde Beslag paa hendes Udvikling; og hvorfor skulde hun da ikke kunne naa frem til en selvstændig Over- bevisning i religiøs Henseende, hvad enten denne saa gaar i den ene eller i den anden Retning? — Den samme For- fatter mener, at hun paa Grund af sin levende Sans for indi- viduelle Tilfælde og individuelle Personligheder ikke formaai: at betragte og behandle en Sag fra en streng og universel Regels Standpunkt, og at hun derfor nok kunde egne sig til at være Advokat, men ikke til at være Dommer*). Selv om det skulde være saa, er det dog altid et Fremskridt, naar hun anses for dygtig til Advokat. Der er mange Mænd, som heller ikke egne sig til Dommere, og der har været Tider, hvor Kvinden ikke en Gang ansaas for skikket til at være Vidne, eller hvor hendes Vidnesbyrd kun gjaldt halvt imod Mandens! **). Kvindens Liv er saa længe hengaaet i Familiens Indre, hvor den rent personlige Side af alle Spørgsmaal og Forhold i Følge Sagens Natur staar i første Række, medens de fjernere, mere uper- sonlige Hensyn træde tilbage. Hos Mænd, hvis Udvikling foregaar under lignende Vilkaar, vil man finde den samme Ejendommelighed. Og den Sans for det individuelle, hvis Skyggesider man bruger som Indvending mod Kvinden, har paa den anden Side store Fortrin, der kunne blive af megen *) E d. v. Hartman n: Die Phänomenologie des sittlichen Bewusst- seins. p. 521 ff. **) Post: Die Grundlagen des Rechts, p. 451.