Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

200 XIX. Kvindens etiske Stilling. Naturforskelligheder, som hænge sammen med varige og uforanderlige Livsvilkaar, ville ikke kunne udviskes. Men det er ikke rimeligt, at alle de Forskelle, man mener at kunne paavise mellem Mands og Kvindes Natur og Begavelse, ere af denne Art. Hvilke de dybest liggende Forskelligheder ere, vil først lægge sig for Dagen, naar begge faa Lov at bruge deres Kræfter. Det vil da maaske vise sig, at Lighederne ere flere og Forskellighederne andre og finere, end vi nu tænke os. Et stort Fremskridt er sket i Sammenligning med forrige Aai’hundrede. Man ansaa det da for et betænkeligt Tegn, naar en Kvinde af Middelstanden kunde læse og skrive*), og selv Goethe (Zweite Epistel) ønskede de unge Piger opdragne i Køkken, Kælder og Systue, helst uden anden Lekture end Kogebogen: Wünscht sie dann endlich zu lesen, so wählt sie gewisslich ein Kochbuch. Bevægelsen er gaaet frem Skridt for Skridt, og Kvindens Ad- gang til de enkelte Omraader har ikke mødt saa megen Mod- stand som det almindelige Princip om hendes »Emancipation«. Hvad der sker langsomt og successivt, vækker ikke saa bestemt og tydelig en Bevidsthed og derfor heller ikke saa megen Modstand som det nye og pludselige. 5. Hidtil er der kun talt om Muligheden og Éerettigelsen af Kvindens selvstændige Udvikling og Virksomhed. Men her kan ikke blot være Tale om Ret, ogsaa om Pligt. Ethvert enkelt Individ har den Opgave at faa det mest mulige ud af sin Natur for derved paa bedste Maade at udfylde sin Plads som Led af Slægten. Hvad Kvinden fordrer, naar hun vil »emanciperes«, er egentlig Ret til at komme til at gøre sin fulde Pligt i Menneskehedens Tjeneste, til at arbejde med paa de fælles Opgaver. I den nordamerikanske Kvindebevægelse træder denne Side af Sagen frem paa en smuk og interessant Maade. Den amerikanske Kvinde fordrede først sin Ret, da *) »Bei den virginibus«, skrev en gammel Skolelærer i Aaret 1772, »ist das Schreiben nur ein vehiculum zur Lüderlichkeit«. Selv Justus Möser mente, at som Mand af Folket vilde han ikke ægte en Pige, der kunde læse og skrive. (G. Schmoller: Ueber einige Fragen des Rechts und der Volkswirthschaft. Berlin 1874. p. 120).