Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

4 I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik. gøre sig gældende. Det Spørgsmaal fremtræder da her naturlig, hvilken Berettigelse og hvilken Betydning den bevidste Frem- dragen og Diskussion af de etiske Principer da i det hele har. 2. Ikke blot fældes der etiske Domme, Domme om godt og ondt, før egentlig Tænken og videnskabelig Forsken vaagne; men etiske Domme, som skulle have personlig Sandhed og praktisk Betydning, maa stedse udspringe af en levende Følelse og Drift, der ikke lader os i Ro, før vi faa udtalt os. Det er Betingelsen for et sundt og dygtigt Liv, at vi ikke hente Principerne for vore vigtigste Afgørelser lang Vejs fra og ved møjsommelig Eftertænken, men at Afgørelsen udspringer af hvad der er blevet Kød og Blod i os. I de etiske Domme lægge vi vor Personlighed for Dagen; de maa da være be- stemte ved vor hele Natur og ikke blot ved Ræsonnementer, som vi kunne anstille i vore ledige Timer, om vi have saa- danne. Livet giver os desuden ikke altid Stunder til at tænke efter, men kræver, at Dommen afsiges øjeblikkelig. Og selv om vi have Tid og Evne til at anstille Efter- tænkning, ville saa ikke vore Følelser og vore Drifter være saa stærke, at de helt igennem — uden at vi selv mærke det — bestemme vor Tænkning og lede den i Stedet for at ledes af den? Er det ikke en Fordom, som Psykologien for- længst har omstyrtet, at Fornuften skulde være suveræn Myn- dighed i vort Indre, og har det ikke ofte nok vist sig, at hvad der fremtraadte som Fornuftens Udsagn, i Virkeligheden var et Udslag af Hjertets Trang? I Logik og Matematik kan maaske den rene Fornuft tale gennem vore Domme; men dens Bøst er for svag, hvor det gælder det mest konkrete, det mest personlige af alt, nemlig menneskelige Handlinger. Vil Reflexion og Kritik her ikke endog være betænkelig, om ikke absolut skadelig? Reflexionen har altid, en vis op- løsende Indflydelse, berøver os den instinktmæssige Sikkerhed og Tryghed, hvormed vi begynde vort Liv. Den svækker vor Kraft, selv hvor den ikke Jammer os ved de Tvivl, den vækker. Vi handle ikke længer med samlet Energi og udtale ikke længer vore Domme med Fynd og Frejdighed, ja blive maaske tilsidst tilbøjelige til at holde vore Domme tilbage, fordi det synes os umuligt at komme til nogen, sikker Afgørelse. Men saa tørres Livet ud, og staar tilsidst helt stille. Ti etiske