Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik. 5 Domme ere ikke blotte teoretiske Kuriositeter. De ere ikke blot Udtryk for Følelse, men øve ogsaa bestemmende Ind- flydelse baade paa den dømmendes egne og paa andres Følelse og Handlen. De ere ikke blot motiverede, men ere ogsaa selv igen Motiver, praktiske Kræfter af den største Be- tydning. Betænkeligheden bliver endnu større, naar vi udvide Be- tragtningen ud over det enkelte Individ. Den Enkeltes Følelser og Drifter ere bestemte ved hele Slægtens Natur, Livsvil- kaar og Traditioner. Det enkelte Individ modtager nogle af sine mest indgribende Evner og Instinkter som Arv fra Slægten. Det føres dernæst, ved at udvikle sig og opdrages som Led af Familien, Stammen og Staten, ind i en vis aandelig Atmosfære, idet Livsvaner, Forestillinger, Tilskyndelser og Opgaver fremtræde for det, uden at kunne gøres til Gen- stand for dets Overvejelse og Valg, men som noget, det uvil- kaarlig optager i sig. Som det er udsprunget af Slægtens Moderskød, saaledes indsuger det med Modermælken Slægtens Overleveringer. Dets Maade at tænke, føle og handle paa er en ubevidst Arv fra tidligere Slægtled. I de etiske Domme, de stærke Følelsesudbrud, i hvilke der udtales Vurdering af menneskelige Handlinger, have vi altsaa ikke blot det enkelte Individs Sindelag udtrykt, men det er Resultatet afSlægtens Erfaringer, som lægger sig for Dagen i dem. Individet laver ikke selv sin Etik, »hitter« ikke paa den, konstruerer den ikke absolut fra først af. Og kun derved er det, at den faar sin rette Styrke. Den i Slægten levende Etik er en Betingelse for det menneskelige Livs Sundhed og Kraft. Den, söm ved sin Reflexion og Kritik vil opløse, hvad Naturen har sammenføj et, har ikke blot en uhyre Modstand at overvinde, men maa ogsaa vel vide hvad han gør, at han ikke skal ende i et Uføre og drage andre med sig derned. Denne Slægtens og Livets virkelige og virkende Etik har man kaldet den positive Moralitet. Den fremtræder i gængse Domme og Grundsætninger, som ofte iklædes Ordsprogets Form, og som enten kunne være blivende Udtryk for en Nations, en Stammes, et religiøst Samfunds Livsvisdom, eller have en mere kortvarig Tilværelse som et Aarhundredes eller en Tidsalders »offentlige Mening«. Den fremtræder ogsaa