Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik.
i de personlige Forbilleder (Religionsstiftere, Helte, Lov-
givere o. s. v.), til hvilke den enkelte Slægt, eller Slægt efter
Slægt, ser hen som det højeste Udtryk for det sande menneske-
lige. Den fremtræder endelig i den Maade, paa hvilken de
menneskelige Livsforhold og Li vsf orm er (Familie, borgerligt
Samfund, Stat, Kirke) ere ordnede. Den positive Lovgivning
indeholder stedse en vis Del af den positive Moralitet.
Den positive Moralitet er et Leje, som Menneskelivets
Strøm er bleven ledet ind paa og stedse mere har uddybet,
og som Strømmen vedbliver at følge, s'aa længe nye Kanaler
eller Opdæmninger ikke hindre det. Men vil det være muligt
at gribe ind her med den bevidste Tænkning? Og hvis det
er muligt, vil det saa ikke medføre en skadelig Svækkelse af
den Kraft, med hvilken Strømmen iler frem?
3. Over for saadanne vel begrundede og meget betyd-
ningsfulde Indvendinger, vil jeg forsøge at vise, at videnskabelig
Etik er saa langt fra at være enten umulig eller skadelig eller
unødvendig, at den netop selv udvikler sig af den positive
Moralitet, virker klarende og frigørende tilbage paa denne og
løser Opgaver, som ellers ikke kunne løses.
Aller først er det klart, at man ikke kan forsvare den
positive Moralitet og hævde dens Betydning som Betingelse
for det menneskelige Livs Sundhed og Kraft, uden at man
har en Maalestok, efter hvilken man bedømmer den. Denne
Maalestok kan man ikke, naar man ikke vil dreje sig i en
Kreds, hente fra selve den positive Moralitet. Man maa da
søge at klare sig, hvilket Princip man lægger til Grund for
sin Vurdering — men saa er man allerede inde paa den Vej,
der fører til videnskabelig Etik. Saa snart man slaar fast, at
Sundhed og Kraft er bedre end Sygelighed og Mathed, har
man allerede fastslaaet et Vurderingsprincip. Det Spørgsmaal
vil da naturlig rejse sig, om den positive Moralitet virkelig
overalt fyldestgør dette Princips Fordringer, — om der ikke
er andre Principer, der maa lægges an ved Vurderingen, —
og Diskussionen er da i fuld Gang!
Det er selvmodsigende at optræde som Forsvarer for den
positive Moralitet, dersom man i al Reflexion og Kritik ser
en Fare. Over for det, der skal virke med Ubevidsthedens
Magt, er Tavshed det bedste. En alvorlig Tvivl kan kun