Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
6 I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik. i de personlige Forbilleder (Religionsstiftere, Helte, Lov- givere o. s. v.), til hvilke den enkelte Slægt, eller Slægt efter Slægt, ser hen som det højeste Udtryk for det sande menneske- lige. Den fremtræder endelig i den Maade, paa hvilken de menneskelige Livsforhold og Li vsf orm er (Familie, borgerligt Samfund, Stat, Kirke) ere ordnede. Den positive Lovgivning indeholder stedse en vis Del af den positive Moralitet. Den positive Moralitet er et Leje, som Menneskelivets Strøm er bleven ledet ind paa og stedse mere har uddybet, og som Strømmen vedbliver at følge, s'aa længe nye Kanaler eller Opdæmninger ikke hindre det. Men vil det være muligt at gribe ind her med den bevidste Tænkning? Og hvis det er muligt, vil det saa ikke medføre en skadelig Svækkelse af den Kraft, med hvilken Strømmen iler frem? 3. Over for saadanne vel begrundede og meget betyd- ningsfulde Indvendinger, vil jeg forsøge at vise, at videnskabelig Etik er saa langt fra at være enten umulig eller skadelig eller unødvendig, at den netop selv udvikler sig af den positive Moralitet, virker klarende og frigørende tilbage paa denne og løser Opgaver, som ellers ikke kunne løses. Aller først er det klart, at man ikke kan forsvare den positive Moralitet og hævde dens Betydning som Betingelse for det menneskelige Livs Sundhed og Kraft, uden at man har en Maalestok, efter hvilken man bedømmer den. Denne Maalestok kan man ikke, naar man ikke vil dreje sig i en Kreds, hente fra selve den positive Moralitet. Man maa da søge at klare sig, hvilket Princip man lægger til Grund for sin Vurdering — men saa er man allerede inde paa den Vej, der fører til videnskabelig Etik. Saa snart man slaar fast, at Sundhed og Kraft er bedre end Sygelighed og Mathed, har man allerede fastslaaet et Vurderingsprincip. Det Spørgsmaal vil da naturlig rejse sig, om den positive Moralitet virkelig overalt fyldestgør dette Princips Fordringer, — om der ikke er andre Principer, der maa lægges an ved Vurderingen, — og Diskussionen er da i fuld Gang! Det er selvmodsigende at optræde som Forsvarer for den positive Moralitet, dersom man i al Reflexion og Kritik ser en Fare. Over for det, der skal virke med Ubevidsthedens Magt, er Tavshed det bedste. En alvorlig Tvivl kan kun