Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXIII. Frihed og Kultur. 217 2. Man opstillede i forrige Aarhundrede den personlige Frihed som en selvindlysende Menneskerettighed*). Men en selvindlysende og absolut Ret kan Friheden ikke siges at være. Den er et afledet Princip. Den behøver en Begrundelse, og denne sker ved Slutninger ud fra Velfærdsprincipet. For det første forudsætter Velfærdsprincipets Anvendelse, at der gives Væsener med Evne til at føle Lyst og Smerte, og at intet saadant Væsen maa betragtes og behandles blot som Middel. Allerede her viser Nødvendigheden sig af at anerkende en etisk Ret til fri Udfoldelse og Bevægelse for ethvert menneskeligt Væsen. Enhver Tvang og enhver Skranke er et Indgreb i denne Ret og volder Ulyst eller Smerte. Derfor maa enhver Tvang og enhver Skranke begrundes og motiveres, medens Friheden selv i de enkelte Tilfælde ikke behøver nogen særlig Begrundelse. Ved selve sin Existents udfylder ethvert menneskeligt Væsen en Plads. Indskrænkning af denne Plads og Forhindring i at udvide den medfører Ulyst eller forminsker Lystfølelsen, idet den frie Udfoldelse af Evner og Drifter er en af de aller væsentligste Betingelser for Lyst- og Lykkefølelserne. Tvang og Skranke kunne — som andre ulystvækkende Ting — være berettigede som Opdragelsesmidler. Det kan være, at hin frie Udfoldelse af Evnen og Driften først bliver mulig hos det enkelte Individ, naar det først har gennem- gaaet en Skole, i hvilken det har lært de nødvendige Grænser at kende. Og desuden er det jo alle Individer, hvis Lykke beror paa saadan fri Udfoldelse; der maa altsaa sørges for, at *) I Teorien har Kant bedst formuleret Retten til personlig Frihed : »Frihed (Uafhængig’hed af enhver andens tvingende Vilkaar- lighed), saa vidt den kan bestaa med enhver andens Frihed efter en almindelig Lov, er den eneste oprindelige, ethvert Menneske som Menneske tilkommende Ret«. (Rechtslehre 2. Ausg-, Königsberg 1798. p. XLV). — I Praxis proklameredes denne Menneskerettighed i de nordamerikanske Fristaters Uafhængig- hedserklæring, hvor det hedder: »Vi anse følgende Sandheder for selvindlysende: at alle Mennesker ere skabte lige; at de af deres Skaber ere begavede med visse uafhændelige Rettigheder, og at blandt disse findes Liv, Frihed og Stræben efter Lykke.« — (Det behøver vel ikke at bemærkes, at Frihed i den Be- tydning, hvori Ordet her bruges, ikke har noget at gøre med den »Villiens Frihed«, som blev drøftet i Kap. V).