Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXIII. Frihed og Kultur.
217
2. Man opstillede i forrige Aarhundrede den personlige
Frihed som en selvindlysende Menneskerettighed*). Men en
selvindlysende og absolut Ret kan Friheden ikke siges at være.
Den er et afledet Princip. Den behøver en Begrundelse, og
denne sker ved Slutninger ud fra Velfærdsprincipet.
For det første forudsætter Velfærdsprincipets Anvendelse,
at der gives Væsener med Evne til at føle Lyst og Smerte,
og at intet saadant Væsen maa betragtes og behandles blot
som Middel. Allerede her viser Nødvendigheden sig af at
anerkende en etisk Ret til fri Udfoldelse og Bevægelse for
ethvert menneskeligt Væsen. Enhver Tvang og enhver Skranke
er et Indgreb i denne Ret og volder Ulyst eller Smerte.
Derfor maa enhver Tvang og enhver Skranke begrundes og
motiveres, medens Friheden selv i de enkelte Tilfælde ikke
behøver nogen særlig Begrundelse. Ved selve sin Existents
udfylder ethvert menneskeligt Væsen en Plads. Indskrænkning
af denne Plads og Forhindring i at udvide den medfører Ulyst
eller forminsker Lystfølelsen, idet den frie Udfoldelse af Evner
og Drifter er en af de aller væsentligste Betingelser for Lyst-
og Lykkefølelserne. Tvang og Skranke kunne — som andre
ulystvækkende Ting — være berettigede som Opdragelsesmidler.
Det kan være, at hin frie Udfoldelse af Evnen og Driften først
bliver mulig hos det enkelte Individ, naar det først har gennem-
gaaet en Skole, i hvilken det har lært de nødvendige Grænser
at kende. Og desuden er det jo alle Individer, hvis Lykke
beror paa saadan fri Udfoldelse; der maa altsaa sørges for, at
*) I Teorien har Kant bedst formuleret Retten til personlig Frihed :
»Frihed (Uafhængig’hed af enhver andens tvingende Vilkaar-
lighed), saa vidt den kan bestaa med enhver andens Frihed
efter en almindelig Lov, er den eneste oprindelige, ethvert
Menneske som Menneske tilkommende Ret«. (Rechtslehre 2. Ausg-,
Königsberg 1798. p. XLV). — I Praxis proklameredes denne
Menneskerettighed i de nordamerikanske Fristaters Uafhængig-
hedserklæring, hvor det hedder: »Vi anse følgende Sandheder
for selvindlysende: at alle Mennesker ere skabte lige; at de af
deres Skaber ere begavede med visse uafhændelige Rettigheder,
og at blandt disse findes Liv, Frihed og Stræben efter Lykke.«
— (Det behøver vel ikke at bemærkes, at Frihed i den Be-
tydning, hvori Ordet her bruges, ikke har noget at gøre med
den »Villiens Frihed«, som blev drøftet i Kap. V).