Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

232 XXIV. Sociale Modsætninger. lighed og hans Evner udvikles. Det menneskelige Liv udvikles- ikke hos ham i dets fulde Omfang; han kommer ogsaa fra denne Side set til at staa som Middel, ikke som Formaal. Jo mere mekanisk han kan øve sin Velgerning, des bedre griber den maaske ind i den hele Virksomhed. Hans Ensidighed gør ham til et saa meget des bedre Led i det hele Maskineri. Og Ensidigheden gør ham ogsaa mere afhængig, da han ikke er i Stand til at paatage sig nyt, mere sammensat Arbejde. Ganske vist gør Udstykningen det let at gaa over fra et simpelt Ar- bejde til et andet; men denne Fordel opvejes ved, at saa godt som alle kunne paatage sig saadanne simple Virksomheder, saa at Konkurrencen bliver stor og Lønnen ringe. — Det bliver da kun til liden Gavn for Arbejderen, at han uddanner sin Aand og sine Evner, da der til den Virksomked, der falder i hans Lod, ikke behøves nogen videre Uddannelse. Uden Glæde ved sin Virksomhed, uden Haab om Fremgang og uden Drift til Udvikling synker han ned til en halvt dyrisk Existents. — De Modsætninger, som her er skildrede i deres stærkeste Former, betinge det sociale Spørgsmaal. XXV. Det sociale Spørgsmaal. 1. Naar man taler om det sociale Spørgsmaal, gælder det at holde den Misforstaaelse borte, at det er et aldeles enkelt og simpelt Spørgsmaal, og at det skulde kunne løses paa én Gang og én Gang for alle. Det opstaar ved de stærke Modsætninger, der true med at splitte Samfundet; men disse Modsætninger betinges igen ved mange forskellige Forholds Vexelvirkning. Det er ikke blot det materielle Arbejde, hvis Ordning det her gælder; ogsaa den ideelle Kultur, det aandelige Livs Udvikling bliver af Betydning; og endelig vil ogsaa Statens Forfatning faa væsentlig Indflydelse baade paa Spørgsmaalets Skikkelse og paa dets Løsning. Der er en lige saa nøje For-