Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXV. Det sociale Spørgsmaal. 233 bindelse mellem disse forskellige Sider af det sociale Spørgs- maal, som der er mellem Hjerne, Hjerte og Tarm. Sygdom i et enkelt af disse Organer kan volde det hele Legemes Død, og en Fejl i det ene Organ vil faa Følger for de andres Virk- somhed, der saa igen virke tilbage paa hint. — En Løsning af Spørgsmaalet én Gang for alle er usandsynlig, da det hænger sammen med saa mange Forhold, og da det, selv om det træder tydeligst og skarpest frem i vor Tid, dog under en eller anden Form har bestaaet til alle Tider. Grunden til, at det først er i vore Dage, man taler om det sociale Spørgsmaal, maa søges i flere Omstændigheder. Det er neppe, fordi der er større Egoisme og mere Misundelse i Verden, end der før har været. Det er heller ikke, fordi Nøden og Lidelsen i og for sig skulde være støi’re nu til Dags end forhen; snarere turde det modsatte paastaas. Man kan maaske endog sige, at dersom Forholdene ikke havde forbedret sig, vilde man ikke tale om det sociale Spørgsmaal. Ti den største Nød slaar til Jorden, kuer Tanken og vækker ikke Driften til at komme videre*). Det er for saa vidt netop en Frem- gang i Arbejdernes Kaar, der gør det muligt, at det sociale Spørgsmaal kan stilles af dem selv. Det er et Tegn paa, at deres Natur alligevel ikke er fuldstændig kuet. Kun for saa vidt maa Forholdene siges at have forværret sig, som den Ensidighed og Afhængighed, den stedse videre gennemførte Arbejdsdeling bevirker, maa føles saa meget des stærkere, jo mere Arbejderen i Kraft af det 18. Aarhundredes Principer nu staar som fri Mand. Saa længe han kun var Slave eller Tjener følte han ikke saa meget disse Misligheder, især da den gamle Samfundsorden ved Siden af den Afhængighed, hvori den holdt ham, paa mange Maader ydede ham Beskyttelse og Hjælp**). Dertil kommer endnu den forøgede Oplysning. Tankeevnen er vakt, og Sammenligninger anstilles. Man bøjer sig ikke læn- *) Smign. Psykologi p. 272. 377. **) Den Form, i hvilken det sociale Spørgsmaal nu fremstiller sig, synes at maatte dateres tilbage til det 14. Aarhundrede, da Arbejderen ved Lavenes Udartning1 udsondredes fra de øvrige Samfundsklasser. Allerede i anden Halvdel af det 14. Aar- hundrede forefaldt der Striker. L. Brentano: Die Arbeiter- gilden der Gegenwart. II, p. 320.